Kopenhagen Furs formand dropper retssag mod Anima
BLIV EN DEL AF ANIMA: GIV EN DONATION I DAG
Kopenhagen Furs formand Tage Pedersen og formanden for de europæiske pelsdyravlere Knud Vest har i dag valgt at droppe to retssager anlagt mod dyreværnsforeningen Anima for injurier.
Sagerne blev anlagt efter TV-Avisen havde vist billeder fra en række bestyrelsesmedlemmer i Kopenhagen Furs minkfarme. Billederne viste mink med store blodige sår, døde dyr i burene og mink med andre slemme skader. Direktøren for Fødevarestyrelsen kommenterede på billederne og sagde, at der var tale om gamle skader, og at flere af dyrene skulle have været aflivet.
LÆS OGSÅ: EUROPAS PELSBOSS MED RÅDNE DYR I BURENE
“Kopenhagen Fur har forsøgt at kvæle Animas ytringsfrihed gennem at anlægge en stribe retssager mod foreningen. Det er dejligt at få bekræftet, at sagerne nu droppes, fordi minkavlerne har indset, at de ikke kan vinde dem”, udtaler Animas kampagnekoordinator Thorbjørn Schiønning og fortsætter: “I stedet for at føre krig mod os burde de hellere bruge deres kræfter på at sikre, at dyrene ikke lider på deres farme.”
Beslutningen om at hæve sagerne kommer efter Anima for to uger siden ved Retten på Frederiksberg vandt en sejr ved at blive frifundet i en injuriesag mod pelsdyravlernes næstformand John Papsø. Tage Pedersen og Knud Vest følte sig ligesom Papsø krænket over de formuleringer, Anima havde brugt i et brev til en modedesigner.
LÆS OGSÅ: ANIMA VS JOHN PAPSØ
I brevet stod der, at de billeder, der blev vist i TV-avisen var udtryk for “grov dyremishandling”. I sagen lagde retten vægt på Animas ret til ytringsfrihed i en aktuel debat om dyrevelfærd, og John Papsø blev dømt til at betale 35.000 kr i sagsomkostninger.
Anima vil bruge denne juridiske oprejsning til at arbejde endnu hårdere for, at Danmark vil udfase minkavl på samme måde som man gjorde det med ræveavl i 2009. Flere andre europæiske lande har allerede forbudt minkavl af dyrevelfærdsmæssige årsager.
BLIV EN DEL AF ANIMA: GIV EN DONATION I DAG
LÆS OGSÅ: EUROPAS PELSBOSS MED RÅDNE DYR I BURENE