Henrik Vibskov pelsfri

21 February, 2013

 

Den internationalt stærkt anerkendte designer Henrik Vibskov er nu at finde på den pelsfri liste. Henrik Vibskov er kendt for sin ultra-kreative tilgang til mode, og hans kollektioner er kun at finde i særligt udvalgte butikker i bl.a. New York, København, Milano og Moskva.

Han har vundet et hav af priser for sin nytænkende stil, bl.a. Söderberg Prisen i 2011 på en million svenske kroner. Selvom Vibskov aldrig giver sit tøj væk til kommercielle formål, er en række kendte mennesker blevet spottet i hans designs, bl.a. M.I.A., Kanye West, Björk, The Arctic Monkeys og Lou Reed.

I 2012 overraskede Henrik Vibskov til Copenhagen Fashion Week med at vise en gigantisk gennemsigtig tunge på catwalken, hvilket skabte enorm omtale og fokus på hans brand.

 

Når Henrik Vibskov ikke laver designs, er han bl.a. kendt som forfatter, filminstruktør og trommeslageri bandet Trentemøller.

Hvis du er vild med, at Henrik Vibskov ikke bruger pels i sine designs, så skriv en kort besked inde på hans Facebookside.

Se hele den pelsfri liste her.

VIL DU GERNE HAVE FLERE PELSFRI MÆRKER? STØT ANIMAS ARBEJDE