Hvad er 'mulesing?'
Når der sælges sweatre og andet tøj med merinould, stammer denne oftest fra Australien. Her fremavles får specifikt til at have meget rynket hud, fordi det giver mere uld pr. dyr.

Denne unaturlige overvægt af uld får mange får til at kollapse eller endda dø af hedeslag i de varme måneder. Derudover så samler hudfolderne urin og fugt, hvilket tiltrækker spyfluer, der lægger æg i hudfolderne. Når larverne udklækker i hudfolderne vil de begynde at spise fåret levende.

For at undgå disse flueangreb udfører de australske avlere et barbarisk indgreb, der kaldes ”mulesing”. Levende lam tvinges ned på ryggen, deres ben fastspændes mellem metalstænger og dernæst skæres kødlunser på størrelse med middagstallerkner af lammenes haleparti uden nogen form for bedøvelse.

Dette gøres for at frembringe en glat og arret hud, der ikke kan huse spy fra fluer. Ironisk nok, er disse blodige sår selv udsatte for flueangreb, inden de heler, hvilket ikke bare gør 'mulesing' grusomt, men også ineffektivt.

Alternativer til mulesing
Der findes langt mere humane måder at undgå flueangreb på end 'mulesing', og de australske avlere kan implementere disse alternativer i dag. Nogle alternativer omfatter genetisk udvælgelse for at opnå mindre modtagelighed overfor flueangreb (fremavling af får, der har færre hudfolder, der er bedre tilpasset det varme australske klima), kemiske alternativer og valg af foder.

Forskere ved University of Adelaide er også i gang med at undersøge et protein, der uden ubehag kan påføres fårenes hud, og som får hårsækkene til at dø, hvilket giver en glat, stram hud i det område, hvor fluerne normalt lægger æg. En anden undersøgelse viser, at lam, der græsser på marker med kællingetand (en plante), er mindre udsatte for flueangreb i forhold til lam, der græsser på rajgræs og hvidkløver.

Dyrlægen Dr. John Auty, der var vicedirektør for Afdelingen for Dyresundhed under the Australian Department of Primary Industry, blev citeret for at sige: “Mulesing” befrier ikke får fra spyflueangreb, men anstændigt landbrug, der inkluderer tæt observation af fårene vil reducere og i realiteten udrydde flueangreb.”

Rædsler forbundet med levende transport og slagtning
Når får bliver ældre, og de ikke længere er rentable i uldproduktion, bliver de kasseret som affald og sendes til slagtning. Hvert år transporteres ca. 500.000 får fra Australien til Mellemøsten og Nordafrika på enorme sygdomsbefængte skibe med åbne dæk.

Under disse udmattende lange dyretransporter, der varer uger eller måneder, lider fårene af skoldninger og ringe adgang til foder og vand. Mange får bliver syge, mange hænger fast i afføring og kan ikke flytte sig, og mange kvæles eller trampes ihjel af andre får. 

Når de overlevende får ankommer til dokken, slæbes de fra borde og smides om bagi lastbiler eller biler, nogle gange hulter til bulter, for til sidst at få halsen skåret over, mens de er ved fuld bevidsthed. Nogle får slagtes sammen i massevis, mens andre ofte transporteres hjem i privatpersoners bagagerum, hvorefter de slagtes af køberen.