Det kan være svært at forestille sig, at man i disse moderne tider stadig bruger kaniner, mus og marsvin til at teste kosmetikprodukter, der skal forskønne menneskers tilværelse.
Men ikke desto mindre må tusinder af dyr lide for skønheden, selvom der i dag findes en udbredt viden om, hvordan mennesker reagerer på et utal af kemiske stoffer og moderne alternativer til gamle dyreforsøg.
Årtiers kamp for forsøgsdyrene har ført til, at disse helt overflødige dyreforsøg er kommet under skarp kritik og mange hundrede firmaer har forlængst erstattet dyreforsøg med moderne alternativer. Her bruger man f.eks. cellekulturer til at måle hudirritation ved et kosmetikprodukt i stedet for at ætse en stakkels kanin.
SE LISTEN OVER FIRMAER, DER IKKE TESTER
Vil du have flere firmaer på listen over dem, der ikke tester? Så overvej at støtte Animas arbejde
EU direktiv mod dyreforsøg for kosmetik
EU har vedtaget et direktiv der forbyder dyreforsøg på ingredienser til kosmetik samt markedsføring af kosmetikprodukter testet på dyr. Forbuddet blev vedtaget i 2003, og er trådt i kraft i 2013.
Nu er loven klar og siger, at ingen produkter der er testet på dyr må sælges i EU. Det vil sige, at alt der er testet på dyr efter marts 2013 ikke må sælges uanset hvor i verden, det er testet. Eneste undtagelse er, hvis en ingrediens bliver testet i forbindelse med, at et produkt skal leve op til anden lovgivning. Bliver en ingrediens testet i forbindelse med medicinske forsøg, så kan den også lovligt bruges i kosmetik. Men forsøg til kosmetik er altså helt forbudt.
Loven forhindrer dog ikke firmaer i at lave dyrforsøg til produkter, de sælger andre steder i verden. De kan bare ikke bruge forsøgene til produkterne, der bliver solgt i EU. I Kina har man indtil for nyligt krævet, at alle kosmetiske produkter bliver testet på dyr.
LÆS MERE: IAMS BENYTTER GRUSOMME DYREFORSØG TIL TEST AF DYREMAD
Tester stadig andre steder
Så selvom forbuddet er et enormt fremskridt, der langsomt spreder sig til resten af verden, så findes der altså fortsat firmaer, der udfører giftigheds-tests på kaniner og marsvin.
FIRMAER DER TESTER PÅ DYRHer kan du se en liste over de mærker, som stadig bruger dyreforsøg til at fremstille kosmetik. Det kan være svært at vide nøjagtigt, hvilke firmaer der tester deres ting på dyr, men her er en liste over de værste syndere, som du kan holde ude af dit toiletskab. Arm & Hammer Se den komplette liste over firmaer der ikke tester her |
LÆS MERE: RENGØRING UDEN DYREFORSØG