Anima: Rystende dom i injuriesag
Anima var anklaget for i et brev sendt til ca. 50 designere og modefirmaer at have kommenteret på billeder vist i TV-Avisen af dyr med afbidte lemmer og blodige skader. Billederne stammede fra en række minkfarme, der tilhørte bestyrelsesmedlemer hos Kopenhagen Fur. I TV-Avisen blev billederne bl.a. bragt under overskrifter som "Dyremishandling" og "Vanrøgt" hos bestyrelsens dyr.
BYRETSDOM: ANIMA FRIKENDT FOR INJURIER
Efter billederne blev vist i forskellige medier, kaldte flere
folketingspolitikere og Dyrenes Beskyttelse dem for dyremishandling og mente, at de viste grove overtrædelser af dyreværnsloven. John Papsø har dog valgt kun at sagsøge Anima, og ingen af de andre, som har ment, at billederne viste mishandlede dyr.
"Vi har kommenteret på de billeder TV-Avisen viste fra John Papsøs farm og valgt at kalde en spade for en spade," siger Anima kampagnechef Joh Vinding.
MASSIV OMTALE AF SAGEN (FRA BYRETTEN)
Anima gav i det omstridte brev udtryk for vores holdning til billederne. Efter vores mening er dyr, der har det så dårligt også et udtryk for ’dyremishandling’. Det gav Retten på Frederiksberg os medhold i, da foreningen tidligere i år blev frikendt i samme sag. Landsretten derimod mener ikke, Anima har ret til at sige sin mening i denne sag.
Dansk Sprognævn afgav til sagen en udtalelse om begrebet dyremishandling. Rådet fastslog, at det betyder "dårlig behandling af dyr", og at hvad der er dyremishandling vil afhænge af øjnene, der ser. Det må stå meget klart, ikke mindst fordi den nuværende formand for de danske pelsdyravlere i en Operation X udsendelse i 2010 udtalte, at pelsdyr med bidskader var dyremishandling. Til trods for disse ekspertudtalelser, har retten valgt at dømme Anima til at betale John Papsø 80.000 kr.
ANIMA FORTSÆTTER ARBEJET FOR DYRENE: STØT OS I DAG!
"Det er en alvorlig indskrænkning i alle dyreværns-foreningers ytringsfrihed, hvis vi ikke må sige, hvad vi mener om billeder af syge og skadede dyr. I et frit demokratisk samfund må man tåle, at folk siger ting, som man ikke er enige i. Ellers har vi ingen ytringsfrihed til at tale dyrenes sag, og det kan vi ikke leve med. Afgørelsen truer alle dyreværnsforeninger, og derfor må vi nu stå sammen og signalere, at det her er uacceptabelt," udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding.
John Papsø fortalte i retten, at han var blevet drillet i sin lokale cykelklub. Ikke pga. brevet, men fordi hans venner havde set TV-Avisens indslag.
Anima vil nu forsøge at anke sagen til højesteret.