BIBA bliver pelsfri
Stor sejr for kampagnen for at overtale ESCADA til at droppe pelsen.
Efter store økonomiske problemer har ESCADA været tvunget til at sælge sit datterselskab BIBA til den tyske kæde Gelco. Kort tid efter salget har firmaet annonceret, at de indfører en pelsfri politik fra deres efterår/vinterkollektion 09/10. En skriftlig udtalelse blev sendt til kampagnens kontorer i Tyskland, Schweiz og Østrig.
BIBA ejer omkring 550 butikker, og der blev afholdt mere end 100 demonstrationer mod dem som en del af kampagnen mod ESCADA. I løbet af kampagnen er der blevet afholdt mere end 700 protester og initiativer for at sætte fokus på ESCADAs dyremishandling.
"Vi ved, at dette er et kæmpe skridt mod at gøre ESCADA pelsfri. Det er en kæmpe succes. Nu er ESCADA isolerede, og vi vil fokuserer vores arbejde på dem, indtil de følger BIBAs eksempel", udtaler David Cimaro fra organisationen ´global network against the fur industry´.
550 butikker over hele verden vil nu ikke længere sælge nogen form for pels. Men ESCADA fortsætter deres pelssalg, og så længe det sker, fortsætter kampagnen også, indtil de fjerner alt pels fra alle deres kollektioner.
Du kan se mere på kampagnen hjemmeside.