Nyt parti beder dronningen droppe pels
20 April, 2010
Partiet Fokus der har dyrevelfærd som sin mærkesag samler for tiden underskrifter for at kunne stille op til næste Folketingsvalg. Midt i deres indsamling tog formand MF Christian H. Hansen en pause for at ønske Dronning Margrethe tillykke med sin fødselsdag. Partien gav dog ingen gave, men afleverede i stedet et fromt ønske om at Dronningen i fremtiden ville undlade at gå med pels.
Desværre viste menuen ved Dronning Margrethes fødselsdagsfest, der bl.a. indeholdt Foie Gras, at der var et stykke vej, inden den kongelige familie kan kalde sig rigtige dyrevenner.
Anima har tidligere kontaktet Kongehuset ved flere lejligheder for at bede dem overveje konsekvenserne for dyr, når de vælger at bære eller promovere pels.