Politiet sigter pelsboss for grov dyremishandling

7 July, 2011

 

TV avisens indslag d. 7/7 2011

VIL DU STOPPE DYREMISHANDLING?: STØT ANIMAS ARBEJDE I DAG!

På baggrund af TV-avisens indslag tidligere i år med rystende billeder fra 27 danske pelsfarme, foretog politiet en undersøgelse af minkfarmen ejet af Erik Ugilt Hansen, bestyrelsesformand hos Kopenhagen Fur gennem 17 år.

 

Foto fra Ugilt Hansens minkfarm 2010

I aften kunne TV-avisen vise, at politiet fandt talrige eksempler på dyremishandling under besøget på Ugilt Hansens minkfarm. Politiet sigter nu den tidligere formand for ”groft uforsvarlig behandling af dyr” jf dyreværnsloven.

Selvsamme Ugilt Hansen havde ellers tilbage i februar måned udtalt til TV2 om de billeder, der blev taget på farmen af dyrevenner:
"De mennesker der er kommet og brudt ind på farmen om natten, de har været og byttet dyrene om, så de kommer op at slås, eller også har de medbragt nogle dyr, som har skader.

Med politiets nylige fund af nøjagtigt de samme problemer som dyrevenner tidligere har fundet, fremstår Kopenhagen Furs gentagne påstande om fusk som et stort bluffnummer.

Indslag fra TV Avisen 7/7 2011

Denne sag er naturligvis dybt pinlig for den danske pelsbranche, som ellers har haft travlt med at skyde skylden på alverdens medier og dyrevenner for at manipulere en falsk virkelighed frem. Sandheden er, at sår og skader opstår fordi mink er stuvet sammen i små bure, som ikke tager højde for minkens naturlige behov," udtaler Thorbjørn Schiønning, kampagnekoordinator hos Anima og fortsætter: ”Dette bør give anledning til selvransagelse hos de politikere, særligt fra Venstre og Socialdemokraterne, som er hoppet med på løgnene og derfor har holdt hånden over pelsavlerne.

Danmark forbød tilbage i 2009 opdræt af ræve til pels. Nu må der tages skridt til også at afvikle minkproduktionen, da problemerne er nøjagtigt de samme som for ræve. I en række europæiske lande er minkavl forbudt, herunder England, Østrig og Kroatien.

Erik Ugilt Hansen og Kopenhagen Fur har gentagne gange påstået, at billeder af mishandlede mink er manipuleret. Nu viser politiets egen undersøgelse, at pelsindustriens påstande er løgn. Se den korte film her.