Versace: Jeg er færdig med pels

22 March, 2018

Efter at have tænkt grundigt over spørgsmålet, traf chefdesigneren Donatella Versace en stor beslutning. Hun har altid forgudet sin hund Audrey, men samtidig dømt tusinder af mink og ræve til et liv i elendighed, ved at bruge pels i sine kollektioner. 

Der var noget som ikke hang sammen, og Donatella tog konsekvensen.

- Jeg er færdig med pels. Jeg har ikke lyst til at slå dyr ihjel for at skabe mode. Det føles forkert.

Sådan sagde topdesignen da hun annoncerede beslutningen. Dermed er endnu et ikonisk luksusmærke blevet pelsfri.

Ifølge Versaces direktør Jonathan Akeroyd, er beslutningen om at blive pelsfri en del af en ny politik, der skal ændre firmaets kultur og gøre det mere bæredygtigt - til gavn for både jorden og de ansatte.

Versace er stolte over dette etiske fremskridt og håber, at det vil inspirere innovation og skabe en øget bevidsthed

Beslutningen kommer som en del af en fantastisk udvikling, der har fået mærker som Gucci, Michael Kors & Jimmy Choo, Donna Karan og Armani til at indføre en pelsfri politik.

Pelsfri for dyrene
Stadig flere firmaer vælger pelsen fra i takt med, at elendig dyrevelfærd er blevet afsløret på farme, som pelsbranchen selv hævder er de bedste i verden. Denne video viser ræve i Finland, der er avlet til at få så meget pels, at de knap kan gå.