Politikere opfordrer danskerne til at tage EU valget seriøst, men samtidig tillader de konsekvent danske svineavlere at overtræde EU love ved at foretage ulovlige skamferinger af smågrise.

Dyreværnsforeningen Anima har indgivet klage til EU-Kommissionen over Danmarks manglende vilje til at stoppe skamfering af grise. Landmænd skærer halerne af 99,2 % af danske grise til trods for, at denne praksis er ulovlig og har været det i næsten 7 år.

I erkendelse af at halebidende dyr blot reagerer naturligt på usunde forhold blev et EU-forbud udarbejdet og vedtaget. Loven trådte i kraft med udgangen af 2002 og i 2003 implementerede Danmark et EU-forbud mod rutinemæssig fjernelse af grises haler. 7 år er nu gået og mere end 180 millioner danske grises haler er skåret/brændt af siden lovens ikrafttræden. Rutinemæssig amputering af grises haler er virkeligheden i Danmark.

Danske myndigheder svigter dyrene og tilsidesætter sine forpligtelser ved ikke at kræve loven overholdt.

”Danskerne opfordres til at tage EU-valget alvorligt, men danske politikere og EU kigger den anden vej, når de love, som de selv har vedtaget konsekvent bliver overtrådt” udtaler kampagnekoordinator Bente Tolley og fortsætter ”Vi skal altid sætte dyrevelfærd før penge og derfor skal afklipning af haler og andre skamferinger stoppes med det samme. I stedet skal vi give grisene naturlige forhold, så de ikke slås og skader hinanden. Visse politikere hævder, at der ikke findes alternativer til at klippe grises haler af, men f.eks. økologiske landmænd benytter ikke denne metode.”

ANIMA har spurgt spidskandidaterne fra alle partier til EU-valget om de ønsker at forbyde skamferinger af dyr i landbruget. 15 ud af 17 støttede sådanne forbud. 

Justitsministeriet har reageret på klagen ved at henvise til en arbejdsgruppe, som ministeriet har nedsat. Anima mener dog ikke at der er brug for arbejdsgrupper, for at undersøge om alle skal holde loven.

Forbuddet fra 2003 indeholder påbud om at ændre dyrenes forhold for at undgå halebid - igen i erkendelse af at dyrene i industrilandbruget er levende individer med evner til at føle både smerte og behag, og at de har medfødte behov for at bevæge sig og for at rode og udforske.

Disse fakta har landbruget ikke lyst til at erkende. Man behandler dyrene som industrielle komponenter med fatale resultater til følge. Dyrene bliver, som alle levende individer der behandles groft uhensigtsmæssigt, syge og frustrerede.

Industrielle dyrehold er rene smertefabrikker. Lovgiverne sætter ikke mange grænser for vanviddet, derfor har vi pligt til at sikre, at de love som vedtages, også overholdes.