En sortbroget malkeko står tilfreds og gumler græs på en grøn mark. Solen skinner fra en skyfri himmel, og alt er ren harmoni. 

Sådan forestiller mange danskere sig, at virkeligheden ser ud for en dansk malkeko. Desværre er den danske mælkeproduktion langt fra så idyllisk, som mælkeindustrien gerne vil have os til at tro. Industrien er fuld af skyggesider, som de færreste kender til. 

I Anima mener vi, at danskerne har krav på at høre hele historien om, hvordan man laver mælk i Danmark. 
Derfor har vi indledt en langsigtet indsats for at kaste lys over mælkeindustriens skyggesider. Her er nogle af dem.

12 timer med mor

Kalve i den konventionelle produktion bliver fjernet fra deres mor kun 12 timer efter fødslen. Både kalve og køer lider under adskillelsen, og de vil ofte kalde på hinanden længe efter.

Kun 36 procent af danskerne ved*, at man adskiller køer og kalve efter få timer.
Når de hører om det, siger hele 64 procent, at kalvene bør blive hos deres mor. Gør du også?

Læs mere her, og skriv under og bed Arla stoppe med at adskille kalve fra deres mor. 

Med kalven i maven

Danske mælkeproducenter sender ulovligt højgravide malkekøer til slagtning - med levedygtige kalve i maven. 

Kun 7% af danskerne kender til denne grusomme praksis, som mælkeindustrien af gode grunde ikke ønsker at tale om. 
Når de hører om det, siger hele 68 procent, det er urimeligt.

I kølvandet på et opråb fra Anima i 2019 forsikrede Landbrug & Fødevarer om, at man var ved at løse problemet. Men de seneste tal fortæller en anden historie. Anima arbejder aktivt for at holde landbruget ansvarlig for lovovertrædelserne og presse landbruget til at sætte handling bag ordene.
 
Læs mere her, og skriv under herunder og kræv, at landbruget stopper de ulovlige slagtninger af højgravide malkekøer.

Stop de ulovlige slagtninger af højgravide malkekøer i Danmark

Sødmælkskalve

Omkring 30.000 tyrekalve født i den danske mælkeindustri eksporteres hvert år til udlandet, primært Holland. Her opdrættes de som såkaldte sødmælkskalve - en form for opdræt, som er forbudt i Danmark. 
Kalvenes kost består stort set kun af mælkeerstatning og kun meget lidt grovfoder, hvilket medfører jernmangel og kronisk diarré. Kalvene har desuden så lidt plads, at de har svært ved at bevæge sig ordentligt. 

Kun 16 procent af danskerne kender til denne side af mælkeindustrien.
Når de hører om det, siger 62 procent, at det ikke er i orden.

Livslang indespærring - køer kommer aldrig på græs

Langt de fleste malkekøer i Danmark tilbringer hele deres liv indendørs i stalde. De får aldrig lov til at mærke græsset under sig og solen på kroppen. Faktisk er det omkring tre ud af fire malkekøer i 
produktionen, som aldrig kommer på græs.

Kun 36 procent af danskerne ved, hvor lille en andel af de danske malkekøer, som kommer på græs. Men når de hører om det, siger hele 72 procent, at det er urimeligt. 

Aflivning af raske, nyfødte tyrekalve

Ca. halvdelen af de kalve, der fødes i mælkeindustrien, er tyrekalve. Da de af gode grunde ikke kan producere mælk, kan de ikke bruges i mælkeproduktion. 
Nogle tyrekalve bliver i stedet opfedet og slagtet til kødproduktion, men der er også en del tyrekalve, der bliver betragtet som overskudsprodukt, og derfor skydes kort efter fødslen. 
I 2018 blev omkring 22.000 tyrekalve dræbt i den danske mælkeproduktion - kun få timer gamle¹. 
Mælkeindustrien har efter massivt pres fra Anima besluttet at stoppe denne praksis. De økologiske mælkeproducenter stoppede aflivningerne af raske, nyfødte tyrekalve fra 1. januar 2019. De konventionelle producenter har lovet at stoppe aflivningerne senest i 2022. Det løfte vil Anima selvfølgelig holde producenterne op på. 

Under halvdelen af danskerne kender til aflivningerne af raske nyfødte tyrekalve. Når de hører om det, siger 63 procent, at det er urimeligt.

*Alle statistikker om danskernes kendskab og holdning til den danske mælkeindustri er baseret på en undersøgelse lavet af YouGov for Anima i juni 2019.
¹ Mejeriforeningen