Dyrene skal fylde i valgkampen
Valgkampen er skudt i gang, og frem til 1.november lytter politikerne ekstra godt efter, hvad vælgerne er interesserede i. Derfor er det lige nu, at vi sammen skal gøre partierne opmærksomme på, at rigtig mange ønsker, at dyrene og dyrevelfærden i Danmark tages seriøst, og at vi ønsker meget mere politisk handling for dyrene.
I løbet af valgkampen vil Anima sætte fokus på fire mærkesager. Vi har derfor udsendt et spørgeskema til alle 14 partier, hvor vi beder om et klart svar på, hvad de mener om lige netop disse. Partiernes svar kan ses i grafikken.
Danmarksdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Moderaterne og Nye Borgerlige ønsker ikke at medvirke.
Skal køerne i mælkeproduktionen kunne gå med deres kalve, indtil de er naturligt fravænnet?
I mælkeproduktionen fjernes kalven fra sin mor 12-24 timer efter fødsel. Det er standardpraksis i hele industrien, men forskning viser, at både ko og kalv lider under adskillelsen. Derfor mener Anima, at vi skal have ændret forholdene for køer og kalve, og at adskillelsen af ko og kalv skal stoppes. Enkelte producenter forsøger at bevæge sig i den rigtige retning, men store spillere som Arla ønsker stadig ikke at tage ansvar for dyrevelfærden. Derfor mener vi, at politikerne har et ansvar og skal udvise handlekraft og sætte ind på området.
Ønsker du at vide mere om partiernes holdninger til adskillelsen af ko og kalv? Læs flere af partiernes uddybende svar her.
Mød kandidaterne
Udover at sende et spørgeskema til alle partierne har Anima i løbet af valgkampen talt med en række kandidater fra 11 forskellige partier og spurgt dem, hvad de mener om adskillelse af ko og kalv. Klik her og hør de enkelte kandidater fortælle mere.
Skal produktion og import af pels forbydes i EU?
Pelsproduktion er grusomt og unødvendigt og hører på ingen måde hjemme i et moderne samfund. Anima arbejder for, at både pelsdyravl og salg af pels bliver forbudt - ikke kun i Danmark men også på EU-niveau. Ved at forbyde import af pels og derved fjerne en væsentlig del af markedet, hjælper vi dyr fanget i pelsindustrien over hele verden. Vi mener, at Danmark burde gå foran og stoppe pelsproduktionen herhjemme og arbejde for et EU-forbud.
Ønsker du at vide mere om partiernes holdninger til pelsproduktion? Læs flere af partiernes uddybende svar her.
Mød kandidaterne
Udover at sende et spørgeskema til alle partierne har Anima i løbet af valgkampen talt med en række kandidater fra 11 forskellige partier og spurgt dem, hvad de mener om pelsavl. Klik her og hør de enkelte kandidater fortælle mere.
Bør grove forbrydelser mod dyr tages mere alvorligt, og skal grov dyremishandling derfor skrives ind i straffeloven?
I Danmark har dyr en alt for lav status i retssystemet. Alt for ofte bliver dyremishandlere ikke stillet tilstrækkeligt til ansvar for deres grove forbrydelser mod dyr. Anima mener, at forbrydelser mod dyr skal tages meget mere alvorligt. Der er brug for, at dyrenes status højnes i samfundet, og derfor ønsker vi blandt andet, at grove forbrydelser mod dyr og dyremishandling skrives ind i straffeloven.
Ønsker du at vide mere om partiernes holdninger til forbrydelser mod dyr? Læs flere af partiernes uddybende svar her.
Mød kandidaterne
Udover at sende et spørgeskema til alle partierne har Anima i løbet af valgkampen talt med en række kandidater fra 11 forskellige partier og spurgt dem, hvad de mener om strengere straffe for dyremishandling. Klik her og hør de enkelte kandidater fortælle mere.
Skal produktion af turbokyllinger udfases?
I Danmark avles og slagtes over 100 millioner slagtekyllinger hvert år - det er flere dyr end i nogen anden produktion. Langt størstedelen af kyllingerne er hurtigtvoksende kyllinger, som er avlet til ekstrem vækst. Det betyder enorme velfærdsproblemer som gangproblemer, organsvigt og vejrtrækningsproblemer for kyllingerne. Hos Anima vil vi have politikerne til at sætte ind, når landbruget er løbet løbsk, og derfor skal vi have et forbud mod produktionen af turbokyllinger.
Ønsker du at vide mere om partiernes holdninger til turbokyllinger? Læs flere af partiernes uddybende svar her.
Mød kandidaterne
Udover at sende et spørgeskema til alle partierne har Anima i løbet af valgkampen talt med en række kandidater fra 11 forskellige partier og spurgt dem, hvad de mener om produktionen af turbokyllinger. Klik her og hør de enkelte kandidater fortælle mere.
Du er dyrenes stemme
Du kan også være med til at påvirke debatten i valgkampen ved at tage aktiv del i den. Skriv eller ring til debatprogrammer, kontakt dit foretrukne parti eller politikerne i din valgkreds, og når du møder en folketingskandidat på gaden, så tag en snak om dyrevelfærd. Sammen kan vi sætte dyrene på dagsordenen og give dem en stemme til folketingsvalget.