Canadas Kommercielle sæljagt er hverken grundigt overvåget, velreguleret eller human, siger en repræsentant fra Canadas fiskeriministerium (DFO).

Samtidig med sæljagtens start indrømmer myndighederne store svigt i overvågning af dyrevelfærd. I sidste uge indrømmede en repræsentant fra fiskeriministeriet, at den kommercielle sæljagt ikke er velreguleret, grundigt overvåget eller human.

DFO’s Afdelingsleder, Arthur A. LeBlanc, Chéticamp, Cape Breton, Nova Scotia fortalte grundlæggeren af Atlantic Canadian Anti-Sealing Coalition, Bridget Curran, at det ikke er påkrævet, at sæljægerne skal have foretaget en optælling af deres indbragte pelse på kajen af myndigheder, så snart de kommer i havn, og at der aldrig er myndigheder til stede under jagten i det vestlige Cape Breton.

Denne udtalelse kom efter, at Curran have ringet til politiet for at rapportere, at der ikke var nogen tilsynsførende på havnen i Port Hood på åbningsdagen for gråsæljagten 2007, der begyndte den 19. februar, og at sæljægerne havde bragt deres pelse hjem til en lokal sæljæger.

LeBlanc ringede til Curran og forklarede, at med undtagelse af nogle ganske få stikprøver på tilfældige steder, stoler hans afdeling i DFO på sæljægernes ord på, hvor mange sæler, de har dræbt.

Han fortalte, at alt sæljægerne behøvede at gøre, var at ”melde ind”.

LeBlanc forklarede, at sæljægerne melder ind, når de ringer og meddeler antallet på deres sælpelse til DFO. Det er sådan, det bliver fastslået, hvornår sæljægerne har opnået deres kvoter.

“Så I har rent faktisk ingen garanti for, at de ikke overskider deres kvoter og dræber alt for mange sæler?”, spurgte Curran.

“Vi går ikke rundt og kigger dem over skulderen mens de arbejder,” svarede LeBlanc.

“Dette modsiger fuldstændigt den besked, offentligheden får af DFO,” siger Karen Levenson, Programdirektør for Animal Alliance of Canada anti-sæljagtskampagnen. “DFO har altid vedholdt, at sæljagten er velreguleret og grundigt overvåget. At blot skulle ringe ind med sine tal er ikke på nogen som helst måde velreguleret eller grundigt overvåget. Der er ingen garanti for, at sæljægerne er ærlige, og de sæler, der såres, men når at slippe væk under isen, er helt uden for regnskabet.”

Det anslås, at tusindvis af sårede sæler flygter ind under isen, hvor de bukker under for deres skader og drukner. Men disse sæler tæller ikke med som en del af kvoten.

“Vil det sige, at DFO siger én ting til offentligheden og noget helt andet til sæljægerne?”, spørger Levenson.

Levenson fik bekræftet af LeBlanc selv, at hans udtalelser til Curran var korrekte, og også, at han rent faktisk ikke anede, hvor ofte stikprøver blev foretaget.

LeBlanc indrømmede også, at fordi hans afdeling kun foretager stikprøver af antallet af pelse på havnekajen, og altså ikke overvåger sæljægerne under jagten, har de faktisk ingen ide om, hvorvidt sælerne bliver slået ihjel på en human måde.

“Dette bekræfter, hvad dyreværnsorganisationer har sagt hele tiden. Nu har vi beviset direkte fra DFO selv, at jagten ikke er tæt overvåget, velreguleret eller human,” sagde Levenson. “Det eneste acceptable man nu kan gøre med en hvilken som helst kommerciel sæljagt er, at forbyde den øjeblikkeligt og sørge for, at sæljægerne får kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.”

Den Canadiske regering har mange gange, med succes, implementeret “tilbagekøb-af-jagttegn” ordninger og har derigennem kompenseret økonomisk i forbindelse med forskellige fiskerikollaps. Regeringen kompenserer ved at købe fisketilladelser tilbage fra fiskere og derved veje op for tabt arbejdsfortjeneste i takt med, at fiskerier lukkede. En lignende ordning for sæljægerne ville kompensere de implicerede fiskere (som jager sæler uden for fiskesæsonen), hvis man lukkede sæljagten permanent.

Canadas regering har end ikke overvejet en sådan løsning.