Pelsindustrien reklamerer ofte med, at hvis man ikke klapper i hænderne over minkavl, så er det blot at tage forbi en tilfældig farm og få gjort op med sine fordomme. Det tilbud tog Sune Beck imod og brugte en eftermiddag på en minkfarm på Sjælland. Sune er godt inde i krtikken af minkavl og ved, at problemet med opdræt af disse vilde dyr, ligger langt dybere end mediernes fokus på bidskader.

Her er hans egen beretning fra sit besøg på farmen.

Af Sune Beck

Vi besøgte en minkfarm på Sjælland i december 2011. Vi vidste godt inden besøget, at danske mink lever under meget dårlige forhold, hvor de ikke kan udleve deres naturlige behov. Det var heller ikke en rar oplevelse, det som vi så på farmen.

Der var 400 mink ud af 5000 på farmen. Det var pelsningstid, så alle de mink, som ikke var avlsmink var blevet pelset. Vi så lange rækker af små trådbure, men mange af burene var tomme, da det jo var pelsningstid. De mink vi så, stod og kiggede på os og man kunne se, at de bare gerne ville ud af disse små forfærdelige trådbure. 

  Minkene viste tegn på stereotyp adfærd, da de foretog sig de samme bevægelser igen og igen. Denne stereotype adfærd opstår, da minkene ikke kan udleve deres naturlige behov i disse små trådbure og bliver nedbrudt psykisk.

Vi fik også lov at se benzinmotoren, som man bruger til at aflive minkene. Minkavlere påstår, at dette er en human metode at aflive dem på, da mink ikke kan mærke, at de bliver kulilteforgiftede. Dette argument holder ikke, da mink lever, jager og bruger meget tid i vand i naturen og derfor er gode til at holde vejret i lang tid. Minkene lider derfor, når de bliver kulilteforgiftede.

Vi fik også lov at se de mink som minkavleren lige havde pelset. Disse mink som har måtte lade livet for at blive til pelskrager i modeindustrien.

Efter besøget kan vi konkludere, at minkavl er en uhuman industri, hvor minkene ikke kan få tilfredsstillet deres naturlige behov.  Mink har behov for vand og store udendørsområder, da mink i naturen har store territorier.

  Men så længe de ikke kan få disse behov opfyldt, er der kun en ting at gøre, og det er at gøre minkavl ulovligt og få gjort en ende på en industri, som kun handler om at tjene penge på bekostning af dyrs lidelser. 

De forhold som minkene lever under ligner meget burhønsenes forhold, hvilket viser, at et forbud mod minkavl er vejen frem.

Dette besøg viste, at det ikke kan lade sig gøre at give disse fantastiske og enestående dyr optimale forhold at leve under i fangeskab.