Mink i beskidt bur

Danmark stod ved en skillevej, da valget om at genåbne minkfarmene skulle tages. Men i stedet for at sætte et punktum ved en forældet industri, fyldte vi burene igen, og fordømte endnu flere mink til et liv i smerte. 

Hjælp os med at rette op på den fejl! 


Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark

Ønsker du også et forbud mod minkavl i Danmark? Skriv under i dag!

Livet for dyrene

Pelsopdræt og dyrevelfærd kan aldrig gå hånd i hånd. Det ser vi gang på gang, når nye undersøgelser dokumenterer stærkt kritisable forhold på både danske og udenlandske pelsfarme. Efter hver undersøgelse lover industrien forbedrede forhold for dyrene, men alligevel viser den nyeste afsløring fra en dansk farm, at dyrene har det nøjagtig lige så elendigt, som de altid har haft det.  

To mink i beskidt og mørkt bur

På pelsfarme tilbringer mink hele deres liv i små bure uden mulighed for at udleve deres mest basale og naturlige adfærd. Livet i burene stresser dem, og mange udviser fysiske og adfærdsmæssige problemer som stereotyp adfærd, bidskaber og selvskade. Alt dette leder op til den endelige aflivning, som også er forbundet med smerte og stress for det enkelte dyr. 

I Danmark bliver minkene først indsamlet og derefter gasset med CO2. Gasning som aflivningsmetode er ekstrem problematisk, da minken er en habil dykker, og derfor er vant til at holde vejret i lang tid. Et skjult kamera inde i en af aflivningskasserne har tidligere vist, hvor voldsomt dyrene skriger og kæmper, når de brutalt kastes ned i kassens gaskammer. 

Sundhedsrisiko 

Hvis manglen på dyrevelfærd alene ikke var nok, så udgør minkfarme også en trussel mod menneskers sundhed. Minkfarme har nemlig vist sig at være en kilde til transmission af zoonotiske sygdomme, hvilket betyder, at sygdomme fra dyr kan springe over til mennesker. Eksemplet med COVID-19, hvor minkene blev identificeret som mellemvært for sygdommen, illustrerer med al tydelighed, at pelsindustrien ikke alene bryder med grundlæggende principper om dyrevelfærd, men også udgør en sundhedsrisiko for os alle. 

To mænd går i hvide dragter på minkfarm

På vej mod et pelsfrit Europa 

Mens vi i Danmark har fyldt de førhen tomme bure med mink igen, er tendensen i resten af Europa ikke til at tage fejl af: Pels er passé, og land efter land indfører pelsfri politiker samtidig med, at den generelle efterspørgsel på pels er faldet drastisk. Indtil videre har intet mindre end 20 europæiske lande, inklusiv 15 EU-lande, allerede indført forbud mod pels. 

Danmark har allerede forbudt handlen med hunde-og kattepels og opdræt af ræve. Og selvom det for længst er for sent for os at være et foregangsland, så er det næste naturlige skridt et endeligt og permanent forbud mod minkavl. 


Skriv under: Forbyd minkavl i Danmark

Ønsker du også et forbud mod minkavl i Danmark? Skriv under i dag!