KAMPAGNESEJR: ETISK FORBUD MOD RÆVEFARME

29. maj kl 11.00 2009 vedtog folketinget et etisk forbud mod ræveavl. Resultatet var en direkte konsekvens af Animas årelange kampage for rævene - og i dag er virkelig en glædens dag. Forslaget har haft en lang og besværlig fødsel, men efter 52 skriftlige spørgsmål fra det udvalg som behandler sagen, klager til ombudsmanden og EU-kommissionen samt en række deputationer (herunder Anima) tegner sig nu et klart billede.

Forbuddet blev gennemført, hvilket er utrolig glædeligt. Lovgivning på etisk grundlag for dyr er nødvendig, hvis vi som samfund skal lægge den mest skånselsløse udnyttelse bag os. Dette bliver forhåbentlig første skridt mod en yderligere indskrænkning til at drive industrier, som bygger på mishandling af dyr. Dette forbud bliver vedtaget på basis af stor folkelig vilje til at beskytte dyr. Alle der har skrevet, ringet og kæmpet for dyrene har en stor andel i sejren. Sammen har vi vist, at vores indsats gør en forskel og sammen vi vil bygge videre på dette trin for trin.

Selve gennemførslen af loven har dog været skuffende og udfasningsperioden ser meget negativ ud fra rævenes synspunkt. I lovens nuværende form vil rævene skulle sidde i bure 15 år til, hvis avleren har ræveproduktion som sit hovederhverv og 7 år til, hvis ræveavl er et bierhverv.

Forslaget blev vedtaget af Venstre, Konservativt Folkeparti og Dansk Folkeparti. Folketingets øvrige partier stemte hverken for eller imod.

Det politiske spil
Forud for denne afgørelse løb en længere diskussion om forbuddets form og der blev opstillet 3 muligheder for at udfase farmene:

1) Regeringen havde foreslået, at farmene skulle udfases uden erstatning til avlerne over en periode på 15 år.

2) Socialdemokraterne havde foreslået, at farmene blev udfaset på 2 år, men med økonomisk kompensation til avlerne.

3) SF havde foreslået en udfasningsperiode på 5 år uden økonomisk kompensation til avlerne. Denne model blev støttet af Radikale Venstre. 

Debatten handlede i høj grad om, hvor lang en frist det var rimeligt at give avlerne og en juridisk vurdering af om et bestemt længde ville være ekspropriation (hvorved der skal betales erstatning). Bl.a. Dansk Folkeparti og SF udtalte sig imod at betale erstatninger til avlere, der med SFs Kristen Touborgs ord havde ”pint og plaget dyrene i 70 år”.

Justitsministeriets jurister har givet den vurdering, at man med en udfasningsperiode på 15 år er helt sikker på, at der ikke var tale om ekspropriation. Om perioden på 5 år nødvendigvis ville være ekspropriation sagde juristerne ikke. De mente ikke det kunne udelukkes, men på den anden side var det også fuldt ud muligt, at 5 år var en tilstrækkelig periode. Anima har tidligere fået udarbejdet en juridisk vurdering, der anbefalede en udfasning i løbet af 3 år, hvilket ikke ville være ekspropriering.

Socialdemokraterne spurgte, hvorfor ekspropriation her var forskelligt fra tidligere sager, hvor man har udbetalt erstatning til hjortefarmere, da dette opdræt blev forbudt, eller erstatning til ejere af dambrug etc. Senere udtalte partiet mere overraskende, at man ”pinte og plagede avlerne” ved ikke at give dem erstatning.

Mårhunde og gravjagt
Politikerne havde overvejet at forbyde opdræt af mårhunde i samme lov. EU-Kommissionen har opfordret lande til at forbyde netop mårhundefarme, men ingen politikere har ønsket at stille forslaget. Dette er en stor fejl, da døren nu stadig står åbent for en industri, hvor mårhunde behandles præcis så dårligt som ræve.

Dansk Kennel Klub og Danmarks Jægerforbud havde ønsket en undtagelse fra forbuddet for ræve, der holder til at træne hunde til gravjagt. Denne dispensation er heldigvis ikke blevet givet. I stedet er det bestemt, at man skal afvente en udtalelse fra det dyreetiske råd og tage spørgsmålet op i 2013. Dansk Folkeparti har som eneste parti meldt ud, at de ikke vil støtte en undtagelse.

Hvad mener Anima
Anima glæder sig meget over, at loven nu er faldet på plads og det således bliver forbudt at opdrætte ræve for deres pels. Danmark har tidligere forbudt import af hunde- og kattepels og får via EU et forbud mod import af sælpels. Man kan med rette stille sig selv spørgsmålet, hvorfor ræve, sæler, hunde og katte har mere ret til at blive sparret for unødvendig lidelse end f.eks. mink og chinchillaer, der stadig plages i milliontal. Denne dobbeltmoral skal vi sætte fokus på til pelsindustrien er fuldt afviklet, som det er sket i bl.a. England og Østrig.

Ligeså meget som vi glæder os over loven, er Anima meget utilfredse med, at flere hundredetusinde ræve skal lide de næste 15 år. Rævene vil leve i små bure, de vil udføre stereotyp adfærd, nogle vil spise deres egne unger og alle vil blive aflivet med strøm, der fremkalder et hjerteanfald. Anima mener ikke det er acceptabelt, at dyrene skal lide i 15 år, når alle er enige om, at deres velfærd er utrolig ringe. På den anden side er vi helt enige med de partier, der ikke ønsker at give avlerne erstatning. Særligt ikke når de fleste avlere vil bruge støtten til at etablere minkfarme. På den måde vil andre dyr lide ligeså meget som rævene. I dag er alle rævefarme i Danmark lukket. Vi kæmpede løbende for at dette kunne ske så hurtigt som muligt.

Da det ikke er muligt at sige nøjagtigt hvor lang en frist skal være for, at der ikke vil være tale om at skulle udbetale erstatning til avlerne, så synes Anima denne tvivl skal komme dyrene til gode. Er der en god chance for, at fristen kunne være 5 år, så burde politikere der sætter dyrenes velfærd højt have ladet den kortest mulige frist gælde. Forsigtighed er fint, men når dyrs liv og velfærd står på spil, er mod at foretrække.

Vi håber nu som næste skridt, at danske tøjkæder vil stoppe med at sælge rævepels og Anima vil i den kommende tid tage kontakt til en lang række firmaer. Danske virksomheder bør ikke sælge et produkt, som ikke er lovligt at fremstille i Danmark.

Hvorfor blev rævefarme forbudt?

På rævefarme holdes dyrene i trådbure på 0,8 m2, hvor de selvsagt ikke kan udleve noget i retning af naturlig adfærd. Ikke overraskende udtalte Det Etiske Råd vedr. Husdyr tilbage i 1989, at rævefarme var uetiske.

De fire største problemer ved rævefarme er

STEREOTYP ADFÆRD
Ræve reagerer på indespærrelse i bure med stereotyp adfærd. Dvs. en adfærd, hvor dyret hele tiden gentager de samme bevægelser og mønstre tvangsmæssigt.

Stereotypier er en psykisk forsvarsmekanisme, som både mennesker og dyr anvender i et forsøg på at overleve et miljø, hvor de intet stimuli får.

HVALPEDRAB
I en naturlig ræveflok er det kun alfa parret, som parrer sig. På en rævefarm tvangsinsemineres alle hunræve, hvilket fører til problemer. Får en hun, som er lavere i hierarkiet færten af en højere rangerende ræv, mens den har unger, kan den finde på at bide dem ihjel.

Visse studier har vist, at 15-20 % af alle hunræve på et tidspunkt har dræbt deres egne unger.

SELVLEMLÆSTELSER
Selvlemlæstelser skyldes de samme problemer som stereotyp adfærd. Ræve som aldrig kan udleve deres naturlige adfærd bliver psykisk forstyrrede og bider sig selv.

I branchen kalder man fænomenet pelsgnav. Andre ræve får skader af slåskampe i de trange bure, uden mulighed for at flygte.

FRYGT
Ræve er vilde dyr og til trods for at være avlet i generationer i bure, så har de stadig de samme biologiske behov, som ræve i naturen. Man kan se frygt hos ræve ved, at de trykker sig mod burets bund eller forsøger at komme væk, selvom de ingen mulighed har for det. Netop pga. frygt for mennesker håndteres ræve typisk med en metal nakketang, da de ellers vil bide.