Tillykke - ved at komme til denne side har du netop taget et vigtigt skridt mod en grønnere og mere dyrevenlig verden! Produktionen af kød og animalske produkter er årsag til, at dyr lever elendige liv indespærret, under kummerlige forhold, for til sidst at ende i køledisken.

Kødproduktion er samtidig en af de største kilder til global opvarmning - faktisk bidrager den animalske produktion med flere drivhusgasser end verdens samlede transportsektor. Danskerne har samtidig en kedelig verdensrekord, i det vi er det folkefærd der pr person spiser mest kød i hele verden. Ja mere end både tyskerne og amerikanerne! Det er ikke tilfældigt at danskerne har så mange livsstilssygdomme!

Alle kan vise, at de tager afstand fra den måde landbruget behandler dyrene på ved at stoppe med at købe kødet i køledisken – hvad enten du spiser vegetarisk en dag om ugen eller for resten af livet, så er det alt sammen med til at sende et signal til industrien om, at satse på mere bæredygtige fødevarer.