West Hollywood forbyder pels

30 August, 2011

Blandt de kendte og glamourøse i Hollywood har en ny trend bredt sig. West Hollywood der grænser op til Beverly Hills har som den første by i verden besluttet sig for at blive pelsfri. Politikeren John D’Amico opfyldte et valgløfte, da han fik byrådet til at gennemføre en lov, som betyder, at det ikke længere vil være lovligt for butikker i byen at sælge pels. Loven er den første af sin slags i verden og vil betyde, at en del meget kendte modevirksomheder skal finde nye varer at sætte på hylderne. I West Hollywood findes bl.a. butikker for Gucci, Prada og Alexander McQueen m.fl. og ingen af disse vil længere få mulighed for at sælge pels.

Det handler om at fortsætte med at lave politik og praksis, der er førende indenfor den måde vi behandler dyr i vores samfund i dag. siger John D’Amico, der vil bruge loven til at hjælpe dyr og reformere modefirmaerne. West Hollywood har tidligere sat skub i initiativer til at hjælpe dyr, som senere har haft gennemslagskraft verden over. I 1989 var byen blandt de første til at lovgive mod salg af kosmetik der var produceret med brug af dyreforsøg.

Flere designere giver opbakning til den nye lov bl.a. Julia Gerard, som kun bruger imiteret pels i sine kollektioner: Modeindustrien kunne let lave imiteret pels af materialer der er tilgængelige for alle, grunden til de ikke gør det er, at ingen beder dem stoppe (med at bruge ægte pels).

West Hollywood har nu sendt et klart signal til modeindustrien og forhåbentlig bliver de kun den første af mange byer verden over, der ikke tillader handel med pels. Byen vil forsøge at udnytte sit nye standpunkt ved at tiltrække konferencer og turister, der bekymrer sig om dyrevelfærd.