Anima søger engagerede fundraisere! 

Kan du kommunikere, så andre engagerer sig i din sag? Kan du bruge dine talegaver til at styrke Animas arbejde for dyrene? Kan du bidrage til vores team, der er funderet på engagement og motivation – så har vi brug for dig!

Jobbet

Vi søger fundraisere, som elsker at snakke i telefon, og som gerne vil gøre en forskel for alle dyrs rettigheder. Jobbet består i at ringe til potentielle støtter og fortælle om vores sag på en levende og vedkommende måde, som giver dem den indsigt, der gør, at de vælger at støtte vores kampagner for dyrene.

Vi går op i at fastholde et højt og seriøst formidlingsniveau, og vores phonere skal være kendte for at være velinformerede, saglige og engagerede i vores sag. Jobbet er lige ved Nørreport station.

Vi søger personer, der:

  •     Brænder for at gøre en forskel for alle dyr og tale på deres vegne.
  •     Kan argumentere for og præsentere vores kampagner på en venlig og overbevisende måde.
  •     Er udadvendte, positive og ikke mindst pligtopfyldende.
  •     Er gode til at tale med og lytte til andre mennesker, er velformulerede og præcise i den mundtlige kommunikation.
  •     Er fyldt 18 år.
  •     Kan arbejde mindst to vagter om ugen.

Om Anima

Anima arbejder for at hjælpe alle dyr, men med særligt fokus på pelsindustrien, det industrielle landbrug og dyreforsøg. Vores kampagner er målrettede, effektive og giver konkrete resultater.

Vi tilbyder: 

  •     Et meningsfuld og betydningsfuldt arbejde.
  •     Oplæring, træning og styrkelse i retorisk formidling, kommunikation og argumentation.
  •     Studievenlige og fleksible arbejdstider. Alle hverdage med mulighed for weekendsvagter.
  •     Du kan selv være med til at planlægge dit vagtskema.
  •     Fast timeløn og feriepenge.
  •     En levende og dynamisk arbejdsplads med engagerende kolleger.

Ansøgningsfrit og kontaktoplysninger

Der er ikke ansøgningsfrist på stillingen, og vi holder samtaler løbende.
Send en motiveret ansøgning til Christian Winther på cw@anima.dk, hvis dette lyder som et job for dig!

Ved spørgsmål til jobbet kontakt Christian på tlf. 51 40 08 84.

Tryk her og se alle ledige stillinger hos Anima.