Lev dyrevenligt

Vi kan alle gøre en stor forskel ved at skære ned på eller helt udelukke animalske produkter. Det gavner ikke bare dyrene, men kan også have en positiv betydning for din sundhed og mindske vores klimaaftryk. 

Hvad har Bill Clinton, Natalie Portman, Ellen DeGeneres, Ellie Goulding, Joaquin Phoenix og Sys Bjerre til fælles? De har alle byttet kød og animalske produkter ud med plantefødevarer.

Kom godt i gang med det grønne køkken

Kom godt i gang med det grønne køkken

At spise mere plantebaseret har fundet stor udbredelse i store dele af verden - også i Danmark. Flere og flere tager nu ansvar i kampen for en mere etisk, plantebaseret og miljøvenlig fødevareproduktion. En produktion, der i dag holder milliarder af dyr indespærrede under store lidelser, og som i høj grad bidrager til et overforbrug, der gør at vores planet ikke længere kan følge med.

Du kan også være med i kampen for dyrene og miljøet, og her hos Anima vil vi gerne give dig en så nem og gnidningsfri overgang til en mere kødfri hverdag som overhovedet muligt.

Er det for eksempel svært at få dækket sit proteinbehov uden kød? Kan man få nok calcium uden at drikke mælk? Og hvor skal man overhovedet starte? Vi foreslår, at du starter lige her sammen med os.