Da mændene først så den smukke babyantilope i måneskinnet var klokken over tre om natten. Det unge kid var ikke mere end et par timer gammelt og gik stadig usikkert på sine små spinkle ben. Mødre og bedstemødre samledes om kiddet og en enkel hanantilope stod vagt og vejrede i luften efter ethvert tegn på fare.

Denne smukke hjertevarmende scene kunne være taget ud af en David Attenborough dyrefilm – hvis det ikke var for de næste hændelser.

En gruppe på seks mand nærmer sig langsomt i en firhjuls-trækker med slukkede lygter. En af mændene med et hærdet ansigt løfter sin automat-riffel, sigter og affyrer riflen.
En højdrægtig antilopehun synker i knæ, hvorefter hele hendes krop gennemrystes af voldsomme kramper. Resten af mændene løfter hurtigt en plastik-presenning op, og blænder kraftigt med forlygterne. Hele flokken står som forstenet - lammet af skræk. I løbet af et par sekunder er hele flokken skudt ned med maskingeværer og automatrifler. Der ligger døde antiloper overalt - slagtet med én ting for sigte, en af modeverdens mest attråede genstande, ”shahtoosh sjalet”, som laves af den helt fine uld fra Chiru antilopens maveskin.

DE FJERNE JAGTOMRÅDER
De mest lukrative chiru antilope jagt-områder ligger i Ladakh, et bjergområde mellem den tibetanske og indiske grænse. Her dræbes tusinder af chiruer årligt af krybskytter med automatvåben fra store off-road køretøjer. De få dyr som undslipper kuglerne fanges i ondsindede benfælder, hvor dyrene holdes fast i ubegribelig smerte i op til flere dage inden jægerne kommer og giver dem en kugle for panden. De jægere som ikke har råd til geværer, jagter chiruerne med motorcykler indtil de falder om af udmattelse.

Efter chiruen er dræbt, flås den fine pels af deres maveskind. I alt ikke mere end 100 gram pr. antilope. Resten af deres krop efterlades, da den ingen værdi har for krybskytterne. Der er gjort forsøg på at avle chiru-antiloper i fangenskab, men da ulden skal plukkes direkte ud af antilopens maveskin for at kunne bruges og antilopen derfor slagtes inden plukningen, er der ingen som giver sig tid til at avle og passe dem i fangenskab.
Dette har givet anledning til den storstilede nedslagting af chiru-antiloper som foregår i Ladekh-området. Og når man tror man kender til hele problematikken, må man sande at shahtoosh-handlen er endnu mere beskidt.

HVAD ER SHAHTOOSH?
Shahtoosh, som betyder ”uldens konge”, har en mystik over sig, som ikke ses lige andet sted i modeverden.

Ulden laves fra de fineste hår på antilopens mave, og er så fin at et sjal lavet heraf med lethed kan glide gennem en guldring.

Shahtoosh forsvandt imidlertid fra modeverden for årtier siden, i takt med, at produktionen blev illegal og politi rundt om i verden blev opmærksom på handlen.

Men nu er shahtoosh endnu engang blevet et ”must-have” i bestemte kredse i bl.a. England – øjensynlig uden at nogen bekymrer sig om, hvor ulden stammer fra.

SIN EGEN MØNTFOD
Shahtoosh er så værdifuldt, at det er blevet en parallel betalingsenhed i Himalaya som i stor stil bruges, når der skal handles våben, narkotika og andre illegale dyreprodukter så som tigerknogler. På denne måde er shahtoosh blevet en gængs “møntenhed” mellem kriminelle bander og terrorgrupper, såsom Kashmir Seperatisterne.

Andy Fisher, fra det engelske politis enhed for wildlife kriminalitet siger om handlen: ”For tyve år siden var shahtoosh en vare som blev handlet i mindre målestok mellem lokalsamfund. Men nu hvor den internationale modeindustri har taget shahtoosh til sig, er handlen eksploderet – og dermed krybskytteriet og drab af chiru-antilopen. Og hvor der er et marked for noget, er der altid nogen som er parat til at levere varen, lige meget hvor beskidt handlen er. Derfor er det særlig vigtigt, at folk indser, hvad et er for en handel de støtter, når de køber shahtoosh – nemlig krybskytteri, drab på truede arter og organiseret kriminalitet”.

Biologer og vildteksperter har i lang tid været klar over, at shahtoosh-handlen er tæt knyttet til importen af tigerknogler til Kina via Tibet. På Kinas sorte marked kan tigerknogler opnå en helt utrolig høj pris, idet de indgår i adskillige former for alternativ medicin. Når shahtoosh smugles til Indien fra Tibet, tager smuglerne tigerknogler og -skind tilbage. Herved kan smuglerne tjene det dobbelte. Som resultat af denne to-vejs-handel dræbes der en tiger om dagen i Indien. Der er nu kun 3000 tigre tilbage i hele Indien. ”Hvert shatoosh sjal har mindst en tigers blod vævet ind” siger Belinda Wright fra Wildlife Protection Society of India.

150.000 KR FOR ET TØRKLÆDE
I et program lavet af Animal Planet kan man se undercover-detektiven Steve Galster opsnuse og forfølge en shahtoosh-handler i Dharamshala i Nordindien, hvor han sælger Shahtoosh-tørklæder for 5000 kr pr. styk, hvilket svarer til en mindre formue i Indien. Tørklæderne smugles videre til England, USA og Europa, hvor de indbringer op til 150.000 kr stykket. Vægtmæssigt gør dette shahtooshsjalerne mere værdifulde end både guld og kokain. Selv hvis smuglerne opdages i Europa, er straffen for indsmugling af tørklæderne så lav, at det ikke har nogen effekt.

I programmet ser man en smugler som gives en bøde på 15.000 kr for at sælge 138 sjaler, hvilket har indbragt ham en værdi af 350.000 kr. Når straffen er så lav, har det ingen effekt på handlen, som i løbet af få år har udviklet sig til en verdens tredje største illegale aktivitet med en omsætning på mere end 60 milliarder.

Før 1990’erne hvor shahtoosh igen blev et must i modeverden, levede 1 million chiruer på det Tibetanske plateau. I dag er der mindre end 75.000 antiloper tilbage, og med et årligt gennemsnit på 25.000 nedskudte dyr, er det blot et spørgsmål om tid.

I England, hvor shahtoosh er særlig populær, kan man med lethed få fat de eftertragtede sjaler, hvis blot man har pengene. Nogle forhandlere tilbyder sjalerne direkte på gaden, og på Internettet kan man på kort tid finde frem til en shahtoosh-handler. Nogle handlere holder ”shahtoosh-parties” hvor tørklæderne går mellem hænder på overklassedamer og modemænd som tupperwareudstyr.

De fleste købere er fuldt ud bevidste om, hvor ulden fra disse tøjstykker stammer fra – men forhandlerne fortæller flere dækhistorier, så det virker mindre hjerteløst at købe sjalerne. De fortæller blandt andet, at ulden er samlet fra buske som antiloperne klør sig op af, eller at ulden kommer fra den ukendte ”toosh”-fugl. Det fortælles aldrig, at mindst tre antiloper dræbes for et mindre tørklæde.

SPINKELT HÅB FOR CHIRUERNE
Myndigheder i Indien og Kina er langsomt begyndt at vågne op - mest fordi shahtoosh-handlen er en stor del af den organiserede kriminalitet. I august 2007 blev smuglere tilbageholdt i Delhi med 57 sjaler, og de risikerer nu op til 7 års fængsel. I Kina har man grebet problemet an ved at indsætte systematisk
patruljering i krybskytternes jagtområder. Chiruen er maskot for de Olympiske Lege 2008 i Beijing, og det er derfor en national prioritet at beskytte den, da internationale anklager om udryddelse ville være af stor pinlighed for den kinesiske regering.

Men sandheden er meget enkel. Shahtoosh er så værdifuldt, at fattige tibetanere gerne tager risikoen for at skaffe shahtoosh. Den sande drivkraft bag handlen er ikke de tibetanske krybskytter, det er de rige købere i USA og Europa. Som Robbie Marsland fra International Fund for Animal Welfare siger det: “ Man må se på hvem det er som køber sjalerne. Kun rige ekstravagante mennesker har råd til at købe shahtoosh, og det er deres krav på luksus som har skabt denne blodige og beskidte handel, som effektivt er ved at forsegle totaludryddelsen af et af verdens smukkeste dyr”.