Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti
1) Bør der indføres et totalt forbud mod forsøg på primater?
Morten Messerschmidt: Dyreforsøg skal alt i alt undgåes og kun anvendes i tilfælde, hvor det er dokumenteret, at der ikke findes alternativer, samt hvor formålet er af vital karakter - for eksempel hvor det handler om udvikling af helbredende medicin eller lignende.
2) Mener du, at EU bør indføre forbud mod brug af dyreforsøg til ikke-medicinske formål?
Morten Messerschmidt: Ja.
3) Mener du, at modficerede bure til æglæggende høns bør forbydes?
Morten Messerschmidt: Det føler jeg mig ikke i stand til at svare på, da jeg ikke ved, hvad et modificeret bur er.
4) Støtter du et EU-forbud mod amputationer (haler, horn, kløer, næb etc.) på raske dyr?
Morten Messerschmidt: Ja, medmindre det tjener et beskyttelsesværdigt formål - som for eksempel dyrets velfærd.
5) Støtter du brugen af transgene dyr i landbrugsproduktion?
Morten Messerschmidt: Nej.
6) Skal ubedøvet kastration af grise forsat være tilladt?
Morten Messerschmidt: Det skal ikke være et eu-anliggende.
7) Mener du at forarbejdede produkter der indeholder æg skal deklarere tydeligt under hvilke forhold æggene er produceret (f.eks. skrabeæg, buræg etc.)?
Morten Messerschmidt: Ja, forbrugeroplysning er bedre end på- og forbud.
8) Støtter du et forbud mod import og handel af sælpels med undtagelse af pels fra sæler, der er fanget under ikke kommerciel traditionel jagt?
Morten Messerschmidt: Jeg har ikke noget problem med pelse fra sæler så længe jagten foregår dyreværnsmæssigt forsvarligt.
9) Bør EU tillade import af skind fra dyr, som er fanget i rævesakse (også rævesakse der kategoriseres som humane fælder)?
Morten Messerschmidt: Jeg kender ikke forskellen mellem humane og inhumane fælder og kan følgelig ikke svare fyldestgørende, men henviser til princippet angivet under pkt. 8.
10) Skal EU fastholde tidsfrister for implementering af allerede vedtagne forbedringer af dyrevelfærd, som træder i kraft fra 2009-2014. Herunder bl.a. forbud mod traditionelle bure til æglæggende høns og forbud mod dyreforsøg til kosmetiske produkter?
Morten Messerschmidt: Stod det til mig, kunne sådanne forbedringer godt fremrykkes.