KÆLEDYR SIDDER I SAKSEN
I takt med at befolkningen i USA og Canada er vokset har beboelse spredt sig til tidligere naturområder. Menneskene er kommet tættere på de vilde dyr og på fælderne. Nogle gange alt for tæt. Når fælder er opstillet nær offentlige områder som parker og vandrestier sker det ofte, at kæledyr på tur bliver fanget.
Næsten hver uge bringer en ny sørgelig historie efter samme mønster. På en helt almindelig tur forsvinder en hund, eller en kat kommer ikke hjem, som den plejer. Familien kæmper desperat, men for det meste forgæves. Dyrene kan ikke vristes fri af fælderne eller er så skadede, at de må aflives efterfølgende. Hvis de ikke allerede er døde, når de findes. Deres grumme skæbne fortæller os tydeligt, hvad alle dyr som fanges i fælder må gennemgå.
En øjenvidneberetning fra journalisten Tim Woody og hans jægerven illustrerer den ufattelige grusomhed, som jagt med rævesakse er. Under en køretur stødte de på en ulv fanget i en fælde. Dette er hvad de så:
“Min ven Mark stoppede ved kanten af et krat af elletræer. Et par meter inde i krattet, faldt en stor sund ulv om i sneen, udmattet og i smerte, dens højre forben knust af en rævesaks.
Ulvens kamp var tydelig i flere meter rundt om træstolpen, hvor fælden var forankret. Sneen var dækket af træsplinter, klumper af is, og blodstænk. Men dette engang kraftfulde dyr var færdig med at kæmpe. Dens øjne iagttog os, men den var for træt til at holde hovedet op og følge vores bevægelser. Dens vejrtrækning var overfladisk. Vi tænkte på, hvor længe den havde været der og stirret sin langsomme og smertefulde død i øjnene. Der er ingen lovgivning, der stiller krav om, hvor ofte fangere skal tjekke deres fælder.
Vi ønskede vi havde en pistol, fordi scenen foran os var forfærdelig lidelse. En barmhjertig kugle ville have fået alle til at føle sig bedre tilpas. Der var intet vi kunne gøre, bortset fra at skåne ulven for yderligere angst ved at fortsætte på vores vej.
Pelsjægere i dag dræber for penge, der i sidste ende betales af hensyn til moden. Og pels bæres oftest af folk, der aldrig ser blodet. Måske er det på tide at spørge, om rævesakse er en anakronisme.
Da mine venner og jeg stod i sneen og så på den døende ulv, følte ingen af os nogen stolthed over en Alaska tradition– ikke engang jægeren, der har boet i Alaska hele sit liv. Vi følte kun medlidenhed. Og vrede."
Efterfølgende har EU gennemført forbud mod import af hunde- og kattepels samt sælpels. Så grundlagt for et forbud findes og det kan gennemføres, hvis viljen er tilstede.
I stedet tillod man handlen at fortsætte. USA begyndte i 1997 et forskningprogram der skulle udvikle mere humane fælder baseret på den bedste standard. Forskningen skulle føre til en fælles international aftale om en standard for human fældejagt.
Tusinder af dyr er blevet tvunget ind i fælder i forskernes forsøg. Deres lidelse er blevet målt. Hvor længe tager det før de dør, hvor ondt gør det? Bliver deres knogler knust af fælderne? Enorm og ufattelig lidelse for at sikre nogle få mennesker profit af et helt unødvendigt produkt.
Forskernes resultater blev til en traktat om human fældejagt. Men hvad betyder human i dette tilfælde? Jo ifølge EU-kommissionen kan det betyde, at op til 20% af de dyr, som bliver fanget får svære skader. Det kan være så grelt, som at dyrene bider deres egne ben af. Men ifølge kommissionen er der ikke en international standard for dyrevelfærd, der ville gøre det muligt at genforhandle aftalen.
Biolog Steven Harris, professor i biologi ved Bristol Universitet har set på forskningen og konkluderer: “Standarden er ikke særlig høj. For 20% tager meget længere end 5 minutter før de dør og det er stadig en uacceptabel standard.” Traktaten er dog aldrig trådt i kraft, da politikerne i EU-parlamentet har nægtet at godkende den.
FORHANDLERANSVAR
På trods af ønske om at forbyde importen af pels fra de mishandlede dyr, så sælges den i stor stil i danske forretninger.
Det er særligt de store buskede pelskraver på vinterjakker, der stammer fra prærieulve. Mærker som Canada Goose og Parajumpers bruger disse pelse uden skyggen af dårlig samvittighed. Jakkerne sælges hos de største danske sports- og friluftskæder.
Producenterne fortæller, at alt foregår meget humant for at kunne afsætte deres produkter. Canada Goose skrev endda til Anima, at: Canada Goose jager under kontrollerede forhold (af regeringen godkendte udpegede dyre-organisationer).
Der er naturligvis ingen dyreværnsorganisationer, der sætter rævesakse op for firmaet. Men det er man åbenbart villig til at påstå for at sælge mere. Det er forstemmende, at danske butikker ikke siger fra over for produkter, der skaber nød og elendighed for dyr. Derfor fortsætter Anima sit arbejde for pelsfri mode!
