Jan Ravn Christensen, Kandidat for SF.
Hvad er dine mærkesager indenfor dyrevelfærd og hvordan vil du konkret arbejde for i det i din kommune?
Jeg synes især det er vigtigt at vi understøtter de frivillige, der laver et stort arbejde med at hjælpe løse hunde og katte med at finde et nyt hjem.
Synes du at kommunen skal have en fast politik om at stille krav til dyrevelfærd i forbindelse med alle indkøb? Bør der fx. være et krav om at indkøb af kød, æg og mejeriprodukter skal være økologisk?
Efter min opfattelse er vi nok ikke helt parat til at omstille 100 % til økologi. Men i Aarhus er vi godt på vej, med en målsætning om 60% økologi i vores køkkener inden 2020.
I Norge har Oslo Fashion Week besluttet at man ikke vil tilladepromovering af pels under modeugen, af hensyn til dyrevelfærden. I Amsterdam har byrådet i år vedtaget en politik om ikke at brugeoffentlige midler til arrangementer der promoverer pels. Synes du det er rimeligt at der bruges offentlige midler på at støtte arrangementer hvor pels promoveres?
Nej, det synes jeg ikke.
Thomas Medom, spidskandidat for SF
Hvad er dine mærkesager indenfor dyrevelfærd og hvordan vil du konkret arbejde for i det i din kommune?
Dyr behandles alt for ofte uværdigt og der drives alt for ofte rovdrift på dem. Vi skal ikke finde os i at dyr behandles uretfærdigt og derfor er det vigtigt at vi tager hensyn til dyrene. Det betyder at vi i vores produktion af fødevarer og i vores politik skal tænke dyrenes velfærd ind. Det betyder også at Aarhus Kommune skal støtte og arbejde tæt sammen med de organisationer og internater der hjælper dyr der er misrøgtet eller blevet svigtet.
Synes du at kommunen skal have en fast politik om at stille krav til dyrevelfærd i forbindelse med alle indkøb? Bør der fx. være et krav om at indkøb af kød, æg og mejeriprodukter skal være økologisk?
Ja. Der er mange gode grunde til at fremme økologi og dyrevelfærd. Vi har en ambitiøs plan i Aarhus om at gøre den kommunale madproduktion økologisk. Vi arbejder politisk for at sådanne hensyn tages med ind i indkøb.
I Norge har Oslo Fashion Week besluttet at man ikke vil tillade promovering af pels under modeugen, af hensyn til dyrevelfærden. I Amsterdam har byrådet i år vedtaget en politik om ikke at bruge offentlige midler til arrangementer der promoverer pels. Synes du det er rimeligt at der bruges offentlige midler på at støtte arrangementer hvor pels promoveres?
Nej. Kommunen kan ikke gøre sig til dommer over, om private modeshows promoverer pels. Men er det kommunale midler i et arrangement er det en rigtig god ide at stille krav om at det ikke indebærer pels.