Æglæggende høns

Indledning
Høns er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis lige som mennesker. De nyder at støvbade, som hjælper dem med at fjerne skæl og parasitter fra fjerdragten. Derudover har de komplekse sociale strukturer, hvor de lever under rangorden, med hanen som øverste leder sammen med en dominerende høne. I Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året1. De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af æg er;

  • Alle hanekyllinger aflives

  • Unaturlig høj ægproduktion

  • Alvorlig pladsmangel

  • Fjerplukning og kannibalisme

  • Voldsomme aflivningsmetoder

I de følgende afsnit, kan du læse mere om hønsenes liv, herunder; høns i naturen, høns i den moderne ægproduktion, hvad forskellen er på de forskellige ægtyper, og hvem der har bedst dyrevelfærd?

Høns i naturen
Høns trives bedst i små flokke på omkring 10 individer, og sådan lever de også i naturen. Deres føde består af, hvad de kan finde på jorden, og de benytter sig af skrabeadfærd, mens de søger efter mad. Alt fra frø og spirer til snegle og frugt spises af hønsene. Når natten falder på, vil høns automatisk søge op på grene eller lignende, da deres natur som byttedyr gør, at de skal være på vagt for rovdyr. Hønen bliver med sine kyllinger i 8 - 10 uger, hvorefter kyllingerne kan klare sig selv.
 

© Frie Vinger

Høns i den moderne ægproduktion
I de følgende afsnit, kan du læse om æglæggende høns livscyklus i den industrielle ægproduktion, og hvilke forhold de lever under i Danmark.

Udklækning på rugeriet
Æglæggende høns starter deres liv på rugerier, hvor kun de bedst producerende fugle bruges til avl. Her udklækkes imidlertid både høne- og hanekyllinger. I ægproduktionen er det kun hønerne der kan bruges. Hanekyllingerne kan ikke opfostres og bruges til slagtekyllinger, da denne type høns kun er avlet til det formål at lægge æg, og derfor ikke vokser særligt hurtigt, og er relativt muskelfattig sammenlignet med nutidens slagtekyllinger. På rugerierne opvokser de nyudklækkede kyllinger sammen i tusindvis, hvilket står i stærk kontrast til deres natur, hvor hønen opfostrer kyllingerne og lærer dem at klare sig selv. Kyllingerne bliver kønssorteret, og hanekyllingerne aflives med kuldioxid gasning kort efter udklækning2. Dette er gældende for alle hanekyllinger, både fra bur- og skrabehøns, samt frilands- og økologiske høns. Der aflives 3,5 millioner hanekyllinger i Danmark årligt3. Landbrug og Fødevarers sektorchef for erhvervsfjerkræ, Jørgen Nyberg Larsen, udtaler2;

Man er klar over, at der er et etisk problem i det her. Det er jo spild af liv.
 

Livet for en æglæggende høne
Efter rugeriet kommer de unge høns ud til ægproducenterne. Her producerer hønsene omkring 1 æg om dagen, eller ca. 300 æg om året. Dette kan lade sig gøre, fordi hønsenes æg i industrien bliver fjernet med det samme. Når reden er tom, vil hønen lægge flere æg, for at kompensere for den tomme rede, og sådan kører det i cirkel. Høns i naturen vil lægge flest æg om foråret, og produktionen af æg hos høns er reguleret af mængden af dagslys. Dette udnytter nogle produktionssystemer, ved at have kunstigt lys i produktionshallerne mange timer dagligt, som forstyrrer dyrenes døgnrytme. Mange af dyrene kommer ikke ud af staldene, og ser derfor aldrig solens lys.

Alle høns i ægindustrien er avlet til at producere unaturligt mange æg. Dyrene er hårdt pressede i produktionen og nedslides hurtigt. Avlen, der har ført til en større produktion af æg, har også medført en masse produktionssygdomme hos dyrene. Høns i ægindustrien har en øget risiko for at få æggelederbetændelse og æggelederprolaps, der begge er smertefulde lidelser4. Derudover bevirker den høje produktion af æg ofte, at hønsene har et underskud af kalk i kroppen, som leder til øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud4.

Når høns går i flokke sammen, som er større end 25 individer, eller har for lidt plads, vil der opstå velfærdsproblemer. I produktionen af buræg har hvert dyr kun 0,075 m2 plads5, og selv i det økologiske produktionssystem er pladsen trang. Da dyrene går tæt sammen uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd, bliver de stressede og frustrerede, og udfører fjerplukning og kannibalisme5. Ved fjerplukning forstås, at hønsene plukker hinandens fjer af, så de fremstår delvis nøgle og fjerløse. Hønsene kan også finde på, at plukke deres egne fjer af. Ved kannibalisme hakker dyrene i hinanden, så der opstår smertefulde, blødende sår.
 

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Aflives efter 1 år
For alle produktionsformer gælder det, at dyrene presses hårdt. Det er ikke naturligt for en høne, at lægge op til 300 æg om året, og derfor slider det meget på dyrene. Når hønsene er ca. 1 år gamle, vil deres produktion af æg falde. Dette sker, fordi de har brugt så mange kræfter på at producere æg, at de har brug for at restituere. Giver man hønsene en pause, vil de efter nogen tid producere æg igen. I industrien har man dog ingen interesser i, at fodre dyr som ikke producerer. Derfor bliver æglæggende høns ikke mere end knap 1 år gamle.

Aflivning af æglæggende høns sker som regel ved brug af et såkaldt “mobile chicken slaughter unit,” via en voldsom metode. Hønsene bæres direkte fra produktionsstaldene ud til en maskine, der bedst kan betegnes som en stor kværn. Hønsene bæres ud til maskinen uden megen hensyn til deres velfærd - ofte bæres de i benene med hovedet nedad, og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid, og derefter kørt hele gennem en kværn6. I den anden ende af maskinen produceres en masse - også kendt som chickpulp - der i Danmark bruges til minkfoder1.
 

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Produktionsforskelle og dyrevelfærd
I Danmark har vi fire forskellige produktionssystemer for æglæggende høner; burhøns, skrabehøns, frilandshøns og økologiske høns. De kan mere generelt opdeles i følgende kategorier; høns med adgang til udearealer, og høns uden adgang til udearealer.

Høns med adgang til udearealer
Frilandshøns og økologiske høns går begge udendørs, men har dog lidt forskellige forhold. Mens økologiske høns går i flokke på maks 3.000 individer, kan frilandshøns gå i flokstørrelser på op til 15.000 individer7. Økologiske høns har også mere plads per dyr samt krav på naturligt lys i stalden, hvor frilandshøns gerne må gå i en vinduesløs stald oplyst af kunstigt lys. Ser man på dyrevelfærden, har de økologiske høns bedre dyrevelfærd, men alle former for industriel ægproduktion har problemer. Fjerplukning er et udpræget problem blandt alle produktionsformer, også den økologiske3, og dette kan ikke forhindres, når hønsene går i unaturligt store flokke. 20% af de hanekyllinger der gasses årligt, hvilket svarer til 700.000 kyllinger, kommer fra den økologiske produktion8. Både økologiske høns og frilandshøns aflives ved gasning og kværning i en maskine efter omkring 1 år.

Høns uden adgang til udearealer
Skrabehøns og burhøns har ikke adgang til udearealer, og produktionsforholdene minder en del om hinanden. Burhøns går som de eneste høns i den industrielle ægproduktion i bure, hvor de ikke har mulighed for at udføre naturlig adfærd. Sammenligner man med produktionen af skrabeæg, går burhøns dog i mindre flokke, da de højst er 10 høner i buret, mens skrabehøns går i flokke på op til 15.000 individer. Hverken skrabe- eller burhøns har krav på naturligt lys i staldene, og lever derfor typisk i vinduesløse produktionshaller med kunstigt lys som lyskilde. Dette lys er ofte tændt i rigtig mange timer, da høns producerer flere æg, jo længere dagene er. Rent dyrevelfærdsmæssigt vil vi ikke mene, at hverken burhøns eller skrabehøns har god dyrevelfærd.
 


Afrunding
Høns er intelligente og komplekse dyr, der elsker at udforske verden, skrabe i jorden og nyde et støvbad i solen. I den industrielle ægproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden. Har du fået lyst til at spise færre æg, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!
 

© Frie Vinger

 

Kilder

1. https://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Fjerkrae/AEG%20brochure%202012.ashx
2. Finans:
http://finans.dk/artikel/ECE6134362/3,2_mio._kyllinger_aflives_som_nykl%E6kkede/?ctxref=ext
3. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Dyrevelfaerd_og_-transport/Fjerkraehandlingsplan_FINAL_24.05.2015.pdf

4: Webster, A. B. (2004): Welfare Implications of Avian Osteoporosis. Poultry Science. Vol. 83, pp. 184 - 192
5. Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/Dyrevelf%C3%A6rdsr%C3%A5d/Det%20Dyreetiske%20R%C3%A5d/DDR_Udtalelse_om_aeglaeggende_hoener__juni_2001_.pdf

6: Sørensen, Y. L. (2013): Fjerkræbranchen i 1900-tallet: 1950-2005. Bind 2.

7. Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/%C3%86gl%C3%A6ggende-h%C3%B8ns'-opv%C3%A6kst.aspx
Landbrug & Fødevarer: http://www.lf.dk/For_medlemmer/Sektioner_og_Udvalg/Erhvervsfjerkraesektionen/Fjerkraekongres_2013.aspx

Vil du gøre en forskel for hønsene? Støt vores livreddende arbejde