“Mulesing

I Australien opdrættes primært merinofår, der fremavles specifikt til at have rynket hud, hvilket giver mere uld pr. dyr.

Denne unaturlige overvægt af uld, får mange får til at kollapse, eller endda dø af hedeslag, i de varme måneder, og rynkerne samler urin og fugt. Fluer tiltrækkes af fugten og lægger æg i hudfolderne, hvor de udklækkede larver kan spise fåret levende.

For at undgå disse ”flueangreb” udfører de australske farmere et barbarisk indgreb, der kaldes ”mulesing”, hvor levende lam tvinges ned på ryggen, deres ben fastspændes mellem metalstænger og dernæst skæres kødlunser på størrelse med middagstallerkner af lammenes haleparti uden nogen form for smertestillende medicin eller bedøvelse.

Dette gøres for at frembringe en glat og arret hud, der ikke kan huse spy fra fluer. Ironisk nok, er disse blodige sår selv udsatte for flueangreb, inden de heler, hvilket ikke bare gør ”mulesing” grusomt, men også ineffektivt.

Alternativer til “mulesing”
Der findes langt mere humane måder at undgå flueangreb på end “mulesing”, og de australske farmere kan implementere disse alternativer i dag. Nogle alternativer omfatter genetisk udvælgelse for at opnå mindre modtagelighed overfor flueangreb (fremavling af får, der har færre hudfolder, der er bedre tilpasset det varme australske klima), kemiske alternativer samt valg af foder.

For nylig har forskere ved University of Adelaide opdaget et protein, der uden ubehag kan påføres fårenes hud, og som får hårsækkene til at dø, hvilket giver en glat, stram hud i det område, hvor fluerne normalt lægger æg. En anden undersøgelse viser, at lam, der græsser på marker med kællingetand (en plante), er mindre udsatte for flueangreb i forhold til lam, der græsser på rajgræs og hvidkløver.

Dyrlægen Dr. John Auty, der var vicedirektør for Afdelingen for Dyresundhed under the Australian Department of Primary Industry, blev citeret for at sige: “Mulesing” befrier ikke får fra spyflueangreb, men anstændigt landbrug, der inkluderer tæt observation af fårene vil reducere og i realiteten udrydde flueangreb.”

Rædsler forbundet med levende transport og slagtning
Når får bliver ældre, og de ikke længere er rentable i uldproduktion, bliver de kasseret som affald og sendes til slagtning. Hvert år transporteres ca. 6,5 millioner af disse får fra Australien til Mellemøsten og Nordafrika på enorme sygdomsbefængte skibe med åbne dæk.

Under disse udmattende lange dyretransporter, der varer uger eller måneder, lider fårene af skoldninger og ringe adgang til foder og vand. Mange får bliver syge, mange hænger fast i afføring og kan ikke flytte sig, og mange kvæles eller trampes ihjel af andre får. Op til 10 procent af fårene ombord på disse skibe dør, før de når bestemmelsesstedet. Syge og sårede får smides i en ”kværn” , der knuser dem, mens de er ved fuld bevidsthed, eller de smides overbord, hvor de drukner eller ædes af hajer.

I 2002 blev det rapporteret, at 14.500 får døde af hedeslag under en transport fra Australien til Mellemøsten. Ligene blev smidt overbord. I perioden august-oktober 2003, led mere end 50.000 får ombord på MV Cormo Express, da den saudiarabiske regering nægtede indførsel af fårene, da man mente, at for mange af dem var inficerede med Ekthyma Contagiosum, en smitsom sygdom, der giver sår og skab omkring dyrenes mund. Efter næsten to måneder ombord på skibet med ganske lidt foder og vand og ofte i temperaturer over 37,8 grader, accepterede Eritrea langt om længe at modtage fårene gratis til slagtning.

Når de overlevende får ankommer til dokken, slæbes de fra borde og smides om bagi lastbiler eller biler, nogle gange hulter til bulter, for til sidst at få halsen skåret over, mens de er ved fuld bevidsthed. I Nordafrika og Mellemøsten reguleres den rituelle slagtning ikke via nogen dyreværnslov eller et standard for dyrebeskyttelse. Nogle får slagtes sammen i massevis, mens andre ofte transporteres hjem i privatpersoners bagagerum, hvorefter de slagtes af køberen.

Fakta viser at ikke andet end en forbedring af standarder eller et totalt forbud kan sikre dyrenes sikkerhed under de lange og grusomme dyretransporter. Den australske landbrugs-, fiskeri- og skovbrugsminister blev motiveret af det internationale ramaskrig i forbindelse med episoden ombord på MV Cormo Express, til at lave en rapport om problemerne forbundet med levende eksport, og krævede derefter mange ændringer begrundet i dyrevelfærden. Imidlertid findes der ingen måde at undgå lidelse på, når titusinder af dyr stuves sammen ombord på skibe under lange dyretransporter. Og med eller uden retningslinjer for dyrevelfærd i forbindelse med industrien og omkring de lange dyretransporter, vil fårene få halsen skåret over uden bedøvelse, når de ankommer til Mellemøsten.