Kødkvæg

Indledning

Køer er intelligente og sociale dyr, der foretrækker at være sammen, og skaber komplekse sociale bånd til hinanden. De er følelsesmæssigt komplekse, og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden. Således har man oplevet køer, der har brugt deres intelligens til at gennemføre forskellige bedrifter, såsom at forcere et hegn for at flygte fra et slagteri, at gå flere kilometer for at genforenes med en kalv. I Danmark har vi omkring 100.000 ammekøer, som bruges til at opdrætte kalve til slagtning, og der slagtes cirka 370.000 kvæg om året i Danmark, inklusiv udtjente malkekøer1. Der bruges forskellige racer af kødkvæg i Danmark, og nogle racer er så hårdføre, at de kan gå udendørs hele året samt indgå i naturpleje. De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af kødkvæg er;

  • Afhorning og kastrering af kalve

  • Hyppige halthedsproblemer

  • Maveproblemer og leverbylder

  • Stress ved transport af levende dyr

  • Kvæg og kalve aflives forkert

I de følgende afsnit kan du læse mere om kvægets liv, herunder; kvæg i naturen og kvæg i den moderne kødproduktion.

Kvæg i naturen

En flok kvæg er meget lig et kobbel ulve med alfa-dyr og komplekse sociale dynamikker. Hver enkelt ko kan genkende mere end 100 medlemmer af sin flok, og sociale forhold er meget vigtige for dem. Kvæg vil konsekvent vælge ledere ud fra deres intelligens, nysgerrighed, selvtillid, erfaring og gode sociale færdigheder, mens størrelse og styrke ikke anses som værende passende lederegenskaber. Koen danner et meget stærkt bånd med sine kalve, specielt kviekalve, som i naturen vil blive med moderen efter fravænning. I naturen vandrer de over store arealer, og lever primært af græs.

 


© Jo-Anne McArthur / We Animals

 

Kvæg i den moderne kødproduktion

I de følgende afsnit, kan du læse om kvægs livscyklus i den industrielle produktion af kødkvæg i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.

 

Kalvene fødes

Den mest brugte metode til kødkvægsproduktion i Danmark er ved hjælp af ammekøer. Disse køer går på græs hele sommeren med deres kalve, som lever af koens mælk. I naturen vil kalven die hos koen i 9 - 12 måneder inden den fravænnes, men i kødkvægsproduktionen fravænnes kalvene, når de er omkring 6 måneder gamle. Stort set alle kalve i Danmark bliver afhornet - også økologiske2. Dette gøres for at mindske risikoen for skader mellem dyrene samt staldmedarbejderne. Selve indgrebet udføres under bedøvelse, ved at et 600 grader varmt jern brænder hornene af, og forhindrer dem i at kunne vokse ud igen. Indgrebet udføres på kalve, som er under 3 måneder gamle3. Forskning har vist, at dyrene har høje niveauer af stresshormon i kroppen, når bedøvelsen stopper med at virke4. Det er således en smertefuld og stressende proces for dyret, og hindrer dem efterfølgende i at udføre naturlig adfærd. Tyrekalve kastreres ofte, da det giver et rolige temperament1. Kastration skal udføres under bedøvelse i Danmark, men volder efterfølgende dyrene smerter.

 


© Matt Stock, DVM

 

Livet i kødkvægsproduktionen

Efter ca. 6 måneder, når kalvene fravænnes sættes de typisk ind i et moderne staldsystem, hvor de fedes op. Staldmiljøet er ofte i form af store arealer med spaltegulve, eller faste gulve med automatiske skrabere. Ophobning er gylle på gulvarealet er skyld i dårlig dyrevelfærd, da det ødelægger klovsundheden, og gør dyrene halte. Ofte er der fra stalden adgang til mindre udendørsarealer, som i vintermånederne består af dybt mudder, der også kan give halthed og andre lemmelidelser. Når kalvene går på stald, bliver de fodret med det mål, at få dem til at vokse så hurtigt som muligt. Derfor tildeles de typisk foder, som har et meget højt indhold af energi - kraftfoder. Dette skaber et surt miljø i vommen, også kendt som vomacidose. Vomacidose beskadiger vomslimhinden, og bakterier føres via blodet til leveren, så der dannes leverbylder. 10 - 15% af danske slagtekalve har leverbylder5.

 

Turen til slagteriet

Kalvene sendes til slagtning, når de er under 10 måneder gamle. Ungkvæg slagtes ved en alder mellem 10 - 24 måneder, mens oksekød stammer fra dyr, der er mere end 24 måneder gamle, og typisk er amme- eller malkekøer. Til sammenligning kan kvæg i naturen leve op til 25 år.

 

Når dyrene transporteres til slagteriet, foregår det under stressende omstændigheder. Transportvognen er et uvant miljø for dyrene, og pladsen er trang. En videnskabelig undersøgelse om transportstress hos slagtekalve fandt, at den stress der opstår under transport, forårsager høje niveauer af stresshormon hos dyrene, som kan lede til vejrtrækningsproblemer og dødsfald6. Dyrene står tæt pakket i vognene, og turene er ofte meget lange. Den tidligere dyrlæge, Lester Friedlander forklarer om transport af kvæg;

 

 

“Om sommeren, når der er 25 til 35 grader, transporterer de kvæg i en transportvogn, 40 til 45 hoveder proppet side om side, og nogle af dem kollapser på grund af varmen. Om vinteren, kan vinden samt vognens hastighed gøre, at temperaturen føles som minus 50 grader7.”

 

 


© Jo-Anne McArther / We Animals

Ved ankomsten til slagteriet drives dyrene fra transportvognen og ind på selve slagteriet. Dyrene er ofte stressede og skræmte, hvilket betyder at de ofte må drives frem med el-drivstave og drivplader8, som vil gøre dyrene endnu mere paniske. I Danmark skal alle dyr bedøves før slagtning, og ved kødkvæg sker dette via skud med boltpistol, som slår dyret bevidstløs. Denne teknik kræver præcision, da et skud der rammer forkert, kan bevirke at dyret ikke mister bevidstheden. Teknikken fejler nogle gange, og nogle køer er stadig ved fuld bevidsthed, når deres halskar bliver skåret over. En videnskabelig rapport fra 2011 viste, at 9% af voksent kvæg ikke blev aflivet korrekt med boltpistol, mens hele 39% af kalve blev aflivet forkert9.

 

 

Afrunding

Køer er meget intelligente og følsomme dyr. I den industrielle kødproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise mindre kød, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!

 


© Jo-Anne McArther / We Animals


 

Kilder
4: McMeekan, C. M., D. J. Mellor, K. J. Stafford, R. A. Bruce, R. N. Ward, N. G. Gregory (1998): Effects of local anaesthesia of 4 to 8 hours duration on the acute cortisol response to scoop dehorning in calves.
Australian Veterinary Journal. Vol. 76, pp. 281 - 285.

6: Chirase, N. K., L. W. Greene, C. W. Purdy, R. W. Loan, B. W. Auvermann, D. B. Parker, E. F. Walborg Jr., D. E. Stevenson, Y. Xu, J. E. Klaunig (2004): Effect of transport stress on respiratory disease, serum antioxidant status, and serum concentrations of lipid peroxidation biomarkers in beef cattle. American Journal of Veterinary Research. Vol. 65, pp. 860 - 864.

Vil du gøre en forskel for køerne? Støt vores livreddende arbejde