Indledning

Køer er intelligente og sociale dyr, der foretrækker at være sammen, og skaber komplekse sociale bånd til hinanden. De er følelsesmæssigt komplekse, og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden. Således har man oplevet køer, der har brugt deres intelligens til at gennemføre forskellige bedrifter, såsom at forcere et hegn for at flygte fra et slagteri, og gå flere kilometer for at genforenes med en kalv. I Danmark har vi omkring 500.000 malkekøer, der hver producerer gennemsnitligt 9.000 kg mælk årligt, eller 25 - 40 liter dagligt. De største dyrevelfærdsproblemer i dansk mælkeproduktion er;

• 72% af danske malkekøer kommer aldrig på græs

• Ko og kalv adskilles få timer efter fødsel

• Alle konventionelle kalve afhornes

• Tusindvis af tyrekalve aflives kort efter fødslen

• Mange køer lider af yverbetændelse

I de følgende afsnit kan du læse mere om malkekøernes liv, herunder; køer i naturen, køer i den moderne mælkeproduktion samt fremtidsudsigter for mælkeproduktionen i Danmark.

Køer i naturen

Køer har meget stærke moderinstinkter, og beskytter deres kalv mod alt der opfattes som en trussel. I naturen vil kalven die hos koen i 9 - 12 måneder før fravænning. Er kalven en kviekalv, vil ko og kalv blive sammen resten af deres liv, da køer danner stærke sociale bånd med deres døtre. Tyrekalve vil forlade flokken, og slutte sig til en flok med andre unge tyre. Ifølge Rosamund Young, ekspert i adfærd hos kvæg, er det meget normalt for kalve at etablere livslange venskaber, mens de endnu kun er få dage gamle. I naturen lever kvæg hovedsageligt af græs.

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Køer i den moderne mælkeproduktion

I de følgende afsnit, kan du læse om malkekøernes livscyklus i den industrielle produktion af mælk i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.

Ko og kalv adskilles

I den danske mælkeproduktion, er målet at producere mest muligt mælk. Derfor er køerne over de seneste mange år, blevet avlet til at producere mere og mere mælk. På lige fod med mennesker, skal køer føde en unge, før de kan producere mælk. I mælkeproduktionen i Danmark, bliver ko og kalv skilt ad efter 12 timer i den konventionelle mælkeproduktion, og efter 24 timer i den økologiske mælkeproduktion¹. Dette gøres, for at forhindre kalven i at drikke moderens mælk, som bliver solgt til bl.a. supermarkeder. Kalvene fodres i stedet med mælkeerstatning eventuelt blandet op med almindelig komælk². Når ko og kalv skilles ad, reagerer de voldsomt, og kalder på hinanden i flere dage. Daniel Weary, biolog fra University of British Columbia, udtaler følgende om processen³;

“Kalvene vil gentagne gange brøle, og bliver mere aktive. Nogle gange ser man en nedgang i deres vilje til at spise fast føde. Vi kan ikke sige, at separationen bare er et hurtigt forløb, som måske er smertefuldt, men ikke generer dyret. Det generer dyret. Det generer dem nok til at ændre deres humør i flere dage.”

Kviekalve bliver efter separationen opstaldet alene i små bokse, hvor de fodres med mælkeerstatning, indtil de vokser og kan bliver den næste generation af malkekøer². Disse kalve er ofte ret svage, og det er meget normalt, at kalvene lider af lungebetændelse eller kalvediarré, ofte som følge af rotavirus⁴. Der fødes omkring 100.000 tyrekalve i mælkeproduktionen årligt. 30.000 af disse kalve, som er af Jersey-race, bliver aflivet kort efter fødslen, da de er for små til at kunne opfostres til kødkvæg⁵. Resten, 70.000 tyrekalve af andre racer, bliver adskilt fra koen, og opdrættes herefter på gården, indtil de sælges videre til en kalveproducent⁶.

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Livet som malkeko

Efter fravænning og opstaldning i eneboks, flyttes kalvene til en anden stald, hvor de går i flokke sammen med andre kalve. Stort set alt malkekvæg i Danmark bliver afhornet - også økologiske⁷. Dette gøres for at mindske risikoen for skader mellem dyrene samt staldmedarbejderne. Selve indgrebet udføres under bedøvelse, ved at et 600 grader varmt jern brænder hornene af, og forhindrer dem i at kunne vokse ud igen. Indgrebet udføres på kalve, som er under 3 måneder gamle⁸. Forskning har vist, at dyrene har høje niveauer af stresshormon i kroppen, når bedøvelsen stopper med at virke⁹. Det er således en smertefuld og stressende proces for dyret, og hindrer dem efterfølgende i at udføre naturlig adfærd.

Når kvierne bliver større, får de deres første kalv, og dermed formelt bliver de til køer og sættes nu ind i produktionsstalden, hvor de skal fungere som malkekvæg. I dag producerer en malkeko op til 9.000 kg mælk årligt, mens de i 1980 producerede omkring 5.200 kg mælk årligt¹⁰. Denne udvikling er sket som følge af generationers avl mod højere mælkeydelse, men har også resulteret i flere udprægede produktionssygdomme. En af de mest almindelige er yverbetændelse - mastitis - som er hyppigt forekommende, da dyrene presses til det yderste og malkes flere gange om dagen - en proces der giver anledning til bakterieinfektioner. Som resultat af dette, får malkekøer meget medicin, og i 2013 blev der således brugt 12,2 tons antibiotika til malkekvæg i Danmark¹¹.

Staldmiljøet for indendørs malkekvæg er forholdsvis trangt. Problemer som halthed og klovlidelser er udprægede i danske malkekvægsbesætninger¹², og kan i mange tilfælde direkte relateres til, at dyrene går for tæt sammen. Opstaldning på spaltegulve samt gulve der er tilsølet af gylle, er normalt og årsag til flere dyrevelfærdsproblemer. De trange pladsforhold forårsager konkurrence om foder samt hierarkiske konflikter, og dyrene får ofte skader som følge af dårligt underlag i sengebåsene, eller skarpe kanter på de automatiske malkesystemer.

Andelen af malkekøer, som kommer på græs om sommeren, er faldet fra tæt på 100% i 1975, til 25% i 2013¹⁰. En af de primære årsager til dette er, at bedrifterne bliver større og større. I 1980 var den gennemsnitlige besætningsstørrelse for malkekvæg 25 dyr, mens den i 2012 var på 126 dyr. Det er blevet mere udbredt at opstalde køerne i løsdrift, og i stedet for manuel malkning bruges der nu ofte malkerobotter, eller andre lignende automatiske malkesystemer. Mange landmænd mener, at de nye store, automatiserede besætninger ikke kan kombineres med at sætte køerne på græs.

Udtjente malkekøer

Køer kan fra naturens side blive op til 25 år gamle. I dansk mælkeproduktion er det imidlertid normalt, at de aflives når de er 3 - 4 år gamle². Efter få år i produktionen vil deres mælkeydelse falde, fordi det er utroligt energi- og ressourcekrævende at producere op til 40 liter mælk dagligt. Det er ikke økonomisk rentabelt at lade dyr, som har en lavere mælkeproduktion fortsætte i besætningen. Derfor aflives malkekvæg når deres mælkeydelse falder til under det ønskede niveau. På dette tidspunkt er dyrene typisk meget nedslidte, da produktionen af mælk er så intensiv.

Fremtidsudsigter

Dansk mælkeproduktion er en konkurrence om, at producere mest mælk på mindst tid og plads. Hidtil har mælkebønderne været underlagt mælkekvoter, der satte en øvre grænse for, hvor meget der måtte produceres. 1. april 2015 blev EU mælkekvoten imidlertid nedlagt¹³, og der er nu udpræget risiko for, at malkekvægsbesætningerne vil blive endnu større, og dyrene presset til at have en endnu højere ydelse. Disse større bedrifter vil muligvis bevirke, at vi endnu engang vil se en nedgang i andelen af danske køer, der får lov til at komme på græs om sommeren.

Afrunding

Køer er meget intelligente og følsomme dyr. I den industrielle mælkeproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af køernes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at drikke mindre mælk, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit i dag!

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Kilder
9: Stock, L. M., S. L. Baldridge, D. Griffin, J. F. Coetzee (2013): Bovine Dehorning: Assessing Pain and Providing Analgesic Management. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practise. Vol. 29, pp. 103 - 133.