Indledning
Høns er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis ligesom mennesker. De nyder at støvbade, som hjælper dem med at fjerne skæl og parasitter fra fjerdragten. Derudover har de komplekse sociale strukturer, hvor de lever under rangorden, med hanen som øverste leder sammen med en dominerende høne. I Danmark har vi omkring 4 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året¹. De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af æg er;

• Alle hanekyllinger aflives

• Høj forekomst af brud på brystbenet

• Alvorlig pladsmangel

• Fjerplukning og kannibalisme

• Voldsomme aflivningsmetoder

I de følgende afsnit kan du læse mere om hønsenes liv, herunder; høns i naturen, høns i den moderne ægproduktion, hvad forskellen er på de forskellige ægtyper, og hvem der har den højeste dyrevelfærd.

Høns i naturen
Høns trives bedst i små flokke på omkring 10 individer, og sådan lever de også i naturen. Deres føde består af, hvad de kan finde på jorden, og de benytter sig af skrabeadfærd, mens de søger efter mad. Alt fra frø og spirer til snegle og frugt spises af hønsene. Når natten falder på, vil høns automatisk søge op på grene eller lignende, da deres natur som byttedyr gør, at de skal være på vagt for rovdyr. Hønen bliver med sine kyllinger, til de kan klare sig selv.
 

© Frie Vinger

Høns i den moderne ægproduktion
I de følgende afsnit kan du læse om livscyklussen for æglæggende høns i den industrielle ægproduktion, og hvilke forhold hønsene lever under i Danmark.

Udklækning på rugeriet
Æglæggende høns starter deres liv på rugerier, hvor kun de bedst producerende fugle bruges til avl. Her udklækkes imidlertid både høne- og hanekyllinger. I ægproduktionen er det kun hønerne der kan bruges. Hanekyllingerne kan ikke opfostres og bruges til slagtekyllinger, da denne type høns kun er avlet til det formål at lægge æg, og derfor ikke vokser særligt hurtigt, og er relativt muskelfattig sammenlignet med nutidens slagtekyllinger. Kyllingerne bliver kønssorteret, og hanekyllingerne aflives med kuldioxidgasning kort efter udklækning². Dette er gældende for alle hanekyllinger, både fra bur- og skrabehøns, samt frilands- og økologiske høns. Der aflives 4,5 millioner hanekyllinger i Danmark årligt³. Landbrug og Fødevarers sektorchef for erhvervsfjerkræ, Jørgen Nyberg Larsen, udtaler²;

“Man er klar over, at der er et etisk problem i det her. Det er jo spild af liv.”
 

Livet for en æglæggende høne
Efter rugeriet kommer de unge høns ud til ægproducenterne. Her lægger hver høne ca. 300 æg på et år. Dette kan lade sig gøre, fordi hønsene er fremavlede til at lægge unaturligt mange og store æg. I 2021 kom det frem, at 85% af danske æglæggende høns har brækkede brystben, som formentlig skyldes den ekstreme avl for høj ægproduktion. Mange af dyrene kommer desuden ikke ud af staldene, og ser derfor aldrig solens lys.

Avlen, der har ført til en større produktion af æg, har også medført en masse produktionssygdomme hos dyrene. Høns i ægindustrien har en øget risiko for at få æggelederbetændelse og æggelederprolaps, der begge er smertefulde lidelser⁴. Derudover bevirker den høje produktion af æg ofte, at hønsene har et underskud af kalk i kroppen, som leder til øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud⁴.

Når høns går i flokke sammen, som er større end 25 individer, eller har for lidt plads, vil der opstå velfærdsproblemer. I produktionen af buræg har hvert dyr kun 0,075 m2 plads⁵, og selv i det økologiske produktionssystem er pladsen trang. Da dyrene går tæt sammen uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd, bliver de stressede og frustrerede, og udfører fjerplukning og kannibalisme⁵. Ved fjerplukning forstås, at hønsene plukker hinandens fjer af, så de fremstår delvis nøgle og fjerløse. Hønsene kan også finde på at plukke deres egne fjer af. Ved kannibalisme hakker dyrene i hinanden, så der opstår smertefulde, blødende sår.
 

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Aflives efter 1 år
For alle produktionsformer gælder det, at dyrene presses hårdt. Det er ikke naturligt for en høne at lægge op til 300 æg om året, og derfor slider det meget på dyrene. Når hønsene er ca. 1,5 år gamle, vil deres produktion af æg falde.

Aflivning af æglæggende høns sker som regel ved brug af et såkaldt “mobile chicken slaughter unit". Hønsene bæres direkte fra produktionsstaldene ud til en aflivningsmaskine, der bedst kan betegnes som en stor kværn. Hønsene bæres ud til maskinen uden megen hensyn til deres velfærd - ofte bæres de i benene med hovedet nedad og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid og derefter kørt hele gennem en kværn⁶. I den anden ende af maskinen produceres en masse - også kendt som chickpulp - der i Danmark bruges til minkfoder¹.
 

© Jo-Anne McArthur / We Animals

Produktionsforskelle og dyrevelfærd
I Danmark har vi fire forskellige produktionssystemer for æglæggende høner; burhøns, skrabehøns, frilandshøns og økologiske høns. De kan mere generelt opdeles i følgende kategorier; høns med adgang til udearealer, og høns uden adgang til udearealer.

Høns med adgang til udearealer
Frilandshøns og økologiske høns går begge udendørs, men har dog lidt forskellige forhold. Mens økologiske høns går i flokke på maks 3.000 individer, kan frilandshøns gå i flokstørrelser på op til 10.000 individer⁷. Økologiske høns har også mere plads per dyr samt krav på naturligt lys i stalden, hvor frilandshøns gerne må gå i en vinduesløs stald oplyst af kunstigt lys. Ser man på dyrevelfærden, har de økologiske høns bedre dyrevelfærd, men alle former for industriel ægproduktion har problemer. Fjerplukning er et udpræget problem blandt alle produktionsformer, også den økologiske³, og dette kan ikke forhindres, når hønsene går i unaturligt store flokke. 20% af de hanekyllinger der gasses årligt, hvilket svarer til 700.000 kyllinger, kommer fra den økologiske produktion⁸. Både økologiske høns og frilandshøns aflives ved gasning og kværning i en maskine efter omkring 1 år i produktionen.

Høns uden adgang til udearealer
Skrabehøns og burhøns har ikke adgang til udearealer, og produktionsforholdene minder en del om hinanden. Burhøns går som de eneste høns i den industrielle ægproduktion i bure, hvor de ikke har mulighed for at udføre naturlig adfærd. Sammenligner man med produktionen af skrabeæg, går burhøns dog i mindre flokke, da de højst er 10 høner i buret, mens skrabehøns går i flokke på op til 10.000 individer. Hverken skrabe- eller burhøns har krav på naturligt lys i staldene, og lever derfor typisk i vinduesløse produktionshaller med kunstigt lys som lyskilde. Rent dyrevelfærdsmæssigt vil vi ikke mene, at hverken burhøns eller skrabehøns har god dyrevelfærd.
 

Afrunding
Høns er intelligente og komplekse dyr, der elsker at udforske verden, skrabe i jorden og nyde et støvbad i solen. I den industrielle ægproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden. 
 

© Frie Vinger

Kilder

1. https://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Fjerkrae/AEG%20brochure%202012.ashx
2. Finans:
http://finans.dk/artikel/ECE6134362/3,2_mio._kyllinger_aflives_som_nykl%E6kkede/?ctxref=ext
3. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Dyrevelfaerd_og_-transport/Fjerkraehandlingsplan_FINAL_24.05.2015.pdf

4: Webster, A. B. (2004): Welfare Implications of Avian Osteoporosis. Poultry Science. Vol. 83, pp. 184 - 192
5. Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/Dyrevelf%C3%A6rdsr%C3%A5d/Det%20Dyreetiske%20R%C3%A5d/DDR_Udtalelse_om_aeglaeggende_hoener__juni_2001_.pdf

6: Sørensen, Y. L. (2013): Fjerkræbranchen i 1900-tallet: 1950-2005. Bind 2.

7. Fødevarestyrelsen:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/%C3%86gl%C3%A6ggende-h%C3%B8ns'-opv%C3%A6kst.aspx
Landbrug & Fødevarer: http://www.lf.dk/For_medlemmer/Sektioner_og_Udvalg/Erhvervsfjerkraesektionen/Fjerkraekongres_2013.aspx