TjekDet bragte mandag d. 22. oktober en artikel om gangproblemer hos danske slagtekyllinger. I Anima er vi meget glade for, at der kommer fokus på dette emne. Slagtekyllinger har længe været oversete i dyrevelfærdsdebatten i Danmark, og det er på trods af, at kyllinger er de dyr, der er absolut flest af i landbruget.

Artiklen bærer dog præg af en række misforståelser. Det er sådan set forståeligt, eftersom dyrene i produktionen lider af en række velfærdsproblemer, som hurtigt bliver meget tekniske at tale om. Det gør emnet komplekst og svært at formidle på en letforståelig måde. Ikke desto mindre vil vi gerne opklare disse misforståelser, så det bliver klart, hvad der er op og ned i debatten.



Unormal gang er ’the new normal’ i slagtekyllingeproduktionen
Det er velkendt, at unormal gang er udbredt blandt slagtekyllinger. Det gælder i særdeleshed i den konventionelle produktion, hvor der bruges meget hurtigtvoksende kyllingetyper som Ross 308. Dyrene er fremavlet til at vokse sig meget store på kort tid, og den hurtige vækst kan føre til, at kyllingerne ikke kan gå normalt. For at holde øje med hvordan det står til med dyrenes gang, foretager man en såkaldt gait score-undersøgelse. Her observerer man kyllingerne og tildeler dem karakterer - en gait score - fra 0 til 5 baseret på, hvor godt de går. Jo lavere karakter, jo bedre og mere normalt går kyllingen: Ved gait score 0 er gangen normal, og kyllingen har ingen synlige anormaliteter, men bevæger sig flydende og ubesværet. Ved 1 ser man en svag udefinerbar defekt. Ved 3 er der en tydelig defekt, og man begynder på dette niveau at tale om alvorlige gangproblemer. Ved 5 er situationen så alvorlig, at kyllingen er komplet halt og ude af stand til at bære sin egen vægt.

Karakter 0: Ingen synlige anormaliteter, flydende ubesværet bevægelse.
Karakter 1: Svag udefinerbar defekt.
Karakter 2: Klar og definerbar defekt, der ikke hindrer bevægelse.
Karakter 3: Tydelig defekt, der påvirker kyllingens evne til at manøvrere og accelerere.
Karakter 4: Alvorlig defekt. Kyllingen går, under pres, kun få skridt, men sætter sig straks herefter.
Karakter 5: Komplet halt. Ude af stand til at gå eller bære vægten på benene.

Den nyeste gait score-undersøgelse af danske kyllinger blev foretaget i 2016/2017. Resultaterne blev udgivet af Aarhus Universitet i 2018 og viser, at 77,4% af danske konventionelle kyllinger har en gait score på 1 eller derover. Her ses fordelingen af gait scores:

2016/2017:
Karakter 0: 22,6%
Karakter 1: 41,3%
Karakter 2: 30,8%
Karakter 3: 4,7%
Karakter 4: 0,6%
Karakter 5: 0,1%

2011:
Karakter 0: 0,59%
Karakter 1: 12,2%
Karakter 2: 83,3%
Karakter 3: 3,7%
Karakter 4: 0,17%
Karakter 5: 0,03%

Andelen af kyllinger med helt normal gang er steget fra det meget lave 0,59% i 2011 til næsten en fjerdedel af dyrene (22,6%). Det er et skridt i den rigtige retning, og i Anima er vi glade for, at branchen er lykkedes med at få flere dyr til at kunne gå normalt.

Over 6 mio. kyllinger med alvorlige gangproblemer
Desværre er andelen af kyllinger med de mest alvorlige gangproblemer (gait score 3, 4 og 5) også steget - fra i alt 3,9% i 2011 til 5,4%. Dette tal kan umiddelbart lyde lavt, men pga. den store danske slagtekyllingeproduktion på mere end 120 mio. dyr pr. år – hvoraf langt størstedelen er konventionelt opdrættet– svarer det til mere end 6 mio. kyllinger.



Er det et problem, at mange kyllinger ikke kan gå normalt?
I TjekDets artikel stilles der spørgsmålstegn ved, om gait score 1 er slemt nok til at blive omtalt som et gangproblem. Det er en diskussion, vi hilser velkommen, da det iflg. de nyeste tal drejer sig om 41,3% af dyrene, og derfor er emnet yderst relevant at tale om. Det er også en diskussion, der i høj grad afhænger af, hvad man forstår ved god dyrevelfærd.

Der er naturligvis forskel på, om en kylling er helt ude af stand til at gå, eller om dens gang har en svag udefinerbar defekt. Men betyder det, at det slet ikke er et problem, at så mange af kyllingerne har gait score 1?

Tager man i sin sammenligning udgangspunkt i en kylling, der slet ikke kan holde kroppen oprejst, så synes en svag udefinerbar defekt ikke at være noget nævneværdigt problem. Men det er langt hen ad vejen et spørgsmål om, hvilket sammenligningsgrundlag man vælger. Hvis man i stedet tog de mere ambitiøse briller på, kunne man ændre udgangspunktet og spørge, hvorfor vi overhovedet accepterer en produktion, hvor man har avlet dyr på en sådan måde, at normal gang kun ses hos et mindretal af dyrene.

Så er det et problem, at kun 22,6% af danske kyllinger kan gå helt normalt og altså kan bryste sig af at have en gait score på 0? Ja, det mener vi i Anima, at det er. Dette bakkes op af både Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), der i en rapport fra 2014 siger, at “uanset, om den dårlige gang skyldes egentlig smertevoldende tilstande, eller om den er forårsaget af mekaniske faktorer, er det et velfærdsproblem, at kyllingerne ikke kan gå normalt” (s. 30).

Bliver fremtiden langsommere?
Artiklen i TjekDet bærer som nævnt præg af nogle misforståelser af dette komplekse emne, og journalisten får desværre også givet historien et negativt spin ved at plukke bidder ud af Animas rapport om slagtekyllinger og fremføre dem ude af kontekst.

Anima har foreholdt dette indlæg for TjekDets journalist. TjekDets redaktør Thomas Hedin er vendt tilbage med følgende svar: ”TjekDets artikel tager udgangspunkt i Animas rapport. Ifølge forskeren, der er citeret i rapporten og står bag de seneste tal på slagtekyllingers gangbesvær, giver Animas rapport ikke et retvisende billede af kyllingernes gang. Rapporten forklarer nemlig ikke, hvordan slagtekyllingerne fordeler sig på tværs af karakterer, og hvad karaktererne betyder. Vi kan derfor konstatere, at indlægget, som Anima nu rundsender, giver et mere korrekt og nuanceret billede af de danske slagtekyllingers gangbesvær.”

Animas rapport opdateres en gang om året med den nyeste forskning. Vi arbejder i skrivende stund med dette års version, som vil indeholde tallene fra 2018, der endnu ikke var tilgængelige på udgivelsestidspunktet sidste år. Den vil ligeledes indeholde tal fra tidligere år, sådan som den nuværende version af rapporten også gør, så læserne kan se udviklingen i branchen.

En faktor, som vil kunne reducere omfanget af gangproblemer, er at udfase de mest hurtigtvoksende kyllingetyper som fx Ross 308. Det er den ekstreme vækst, der er primær årsag til, at kyllingerne ikke kan gå normalt. Ved at anvende langsommere voksende kyllingetyper i fremtiden vil man kunne reducere problemet. Det er bl.a. dette, Anima arbejder for.