Kødet eller kloden?

Når Jordens ressourcer for et helt år i 2016 blev opbrugt på bare syv måneder, tillader realiteterne ikke længere, at vi lukker øjnene for konsekvenserne af vores levevaner.

 
Er det også gået op for dig, at global opvarmning og dens følgevirkninger ikke ser ud til at lade os være i fred, før vores adfærd ændres? Du er heldigvis en blandt mange.
 
Men mens de fleste nok har haft succes med at skifte til en mere miljøvenlig bil, tage kortere bade og nu foretrækker en ekstra sweater frem for fuld udblæsning på varmeapparatet, mangler endnu flere fortsat at skære ned på deres største miljøsviner: Forbruget af kød, mælk og æg.
 
Den ubekvemme sandhed
Tanken om benzinslugende biler og osende containerskibe, hvis bidrag til miljøkatastrofer også tæller et spontant olieudslip i ny og næ, kan med rette virke angstprovokerende. Men sandheden er, at alle verdens biler, både og fly ikke engang tilsammen skader vores planet i samme omfang som produktionen af animalske fødevarer.
 
Som Martin Minter, sekretariatsleder i tænketanken Concito, i 2016 udtaler til Ingeniøren:
 
“Indtil nu har det stået småt til med opmærksomheden på al den CO2, vores forbrug genererer - sammenlignet med for eksempel udledningen fra energisektoren ... I Concito savnede vi et videnskabeligt overblik over, hvor meget der ville være at hente ved en kostændring. Svaret er: ganske meget.”
 
Forklaringen på Martin Minter og Concitos tese er simpel. Hvert år slipper den gennemsnitlige dansker gennem sin kost tre ton CO2 op i atmosfæren, hvoraf 75 procent stammer fra kød- og mejeriprodukter. Sammenlign det tal med de 2,5 ton CO2, som vores bil-, varme- og strømforbrug udleder - tilsammen - og konklusionen er slående.
 
Også forklaringen på den animalske fødevareproduktions store varmebidrag til en i forvejen overophedet klode er enkel.
 
Den animalske fødevareproduktion
Når dyr opdrættes til mad, kræver det altid mere energi, end man får tilbage. I løbet af de sidste 50 år er produktionen af kød mangedoblet fra 50 til 220 milliarder ton årligt, og det har lagt beslag på flere af verdens ressourcer. 
 
Tag for eksempel produktionen af korn. Af verdens samlede høst bruges hvert år en milliard ton til at brødføde mennesker, mens 760 milliarder ton går til dyr, der avles med det ene formål at blive spist. Denne enorme mængde kunne i stedet dække verdens fødevaremangel hele 14 gange. Sådan fordeler ressourcerne sig ikke dag, må man bare konstatere, så mens 60 procent af verdens korn hældes i dyrenes foderskåle, går 925 millioner mennesker sultne i seng.
 
En anden faktor er kødproduktionens vandforbrug, der henviser initiativer som kortere bade og diverse vandsparer til blotte fodnoter, når det globale årsregnskab skal gøres op. I produktionen af bare ét kilo oksekød, bruges 15.500 liter vand, mens soja, den stærkeste kilde til protein i det vegetabilske fødevaresortiment, til sammenligning kræver 1.800 liter vand.
 
Vandforbrug pr. kilo produceret fødevare - Anima
Vandforbrug i liter pr. kilo produceret fødevare. Kilde: Stockholm International Water Institute.
 
 
Faktisk forbruger en kødfyldt diæt den samme mængde vand på bare en måned, som en vegansk kost kræver for et helt år. Det fremgår af en rapport offentliggjort af Stockholm International Water Institute. Den tørstige produktion af kød er med andre ord ikke holdbar på en planet, hvor 80 lande og to milliarder mennesker ifølge The World Bank lider under mangel på vand.
 
Velkommen til virkeligheden
Ligesom når opmærksomheden på de økonomiske og sociale omkostninger ved de før så populære cigaretter øges, kan vi heller ikke længere ignorere omkostningerne ved årligt at masseproducere og slagte 56 milliarder kvæg, fjerkræ, grise og får.
 
For når Jordens ressourcer for et helt år i 2016 var opbrugt på bare syv måneder, rammer virkeligheden så hårdt, at idéen om en verden i balance mest af alt minder om en velpudset butiksrude, der har fået en basketbold igennem sig. Som George Monbiot, der i øvrigt ikke er vegetar, skriver for The Guardian:
 
“Det eneste rimelige svar på spørgsmålet, om hvor meget kød vi bør spise, er så lidt som muligt.”
 
Presset på verdens ressourcer vil kun vokse i takt med global velstand, og alle tiltag om at fremme grønne transportmuligheder, spare på strømmen og bruge kortere tid under bruseren skal og bør hyldes. Men at spise mere plantebaseret forbliver den mest direkte mulighed, vi har, for at hjælpe vores planet - og dermed os selv - ud af klimakrisen.
 
Gå på opdagelse i vores dyrevenlige univers.