Gravid eller ammende på dyrevenlig kost

Maria Felding - Anima
Maria Felding er klinisk diætist med kandidatgrad i Klinisk Ernæring fra Københavns Universitet. Hun er forfatter til bogen ‘Den Plantebaserede Kost’.
 
Der findes mange kvinder, som lever plantebaseret både før, under og efter graviditeten. De skal være opmærksomme på de samme ting, som konventionelt spisende mødre.
 
Hvad enten du spiser plantebaseret eller mere konventionelt, er der nogle behov, du skal være ekstra opmærksom på at få dækket under graviditeten og efter fødslen.
 
Om det skriver Maria Felding i en pjece udgivet i samarbejde med Dansk Vegetarforening:
 
“De generelle offentlige anbefalinger for tilskud af jern, D-vitamin og folinsyre gælder også for vegetarer og veganere. Ydermere bør veganere være særligt opmærksomme på at få dækket deres behov for B12 og gerne være opmærksomme på at inkludere kilder til omega-3 i kosten.”
 
Læs med her, hvis du vil vide mere om disse tilskud, og hvilke mængder du som gravid eller ammende bør tage dagligt.
 
Modermælkserstatning
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at man ammer sit barn de første seks måneder efter fødslen, hvorefter mere fast føde løbende kan introduceres sammen med delvis amning.
 
“Hvis det har vist sig umuligt at amme, kan man gøre brug af modermælkserstatninger, der dog ikke er veganske. Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at soja-, ris-, havremælk og lignende IKKE må anvendes som modermælkserstatning, da de ikke indeholder de stoffer, barnet har brug for til at kunne vokse.”
 
Det fortæller Maria Felding, der ikke anbefaler andet end modermælk til spædbørn.
 
Folinsyre
“Folinsyre (folat) er et B-vitamin, der blandt andet er vigtigt for produktionen af røde blodlegemer. Kvinder, der planlægger graviditet, bør indtage 400 mikrogram dagligt, da det nedsætter risikoen for, at barnet vil blive født med en misdannelse af rygraden (neuralrørsdefekt),” skriver Maria Felding i pjecen for Dansk Vegetarforening.
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du som kvinde bør tage de 400 mikrogram dagligt indtil tre måneder inde i graviditeten.
 
Gode kilder til folinsyre findes foruden i tilskud også i sojabønner, grønkål, broccoli, kikærter, blomkål, jordbær, sesamfrø, avocado og mandler.
 
Jern
Mange kvinder er i risiko for ikke at få tilstrækkeligt med jern, som kroppens behov for stiger løbende gennem graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud på 40-50 milligram dagligt fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten.
 
Tilbereder du din mad i jerngryder og -pander, tilfører du lidt jern til kosten. Gode vegetabilske kilder til jern er derudover sojabønner og andre bælgfrugter, sesamfrø og fuldkornsprodukter. 
 
Hvis du dertil spiser C-vitaminrige fødevarer, optages jernet nemmere i kroppen.
 
Calcium
Calcium er det mineral, der findes mest af i kroppen. Størstedelen findes i knoglerne, og for fostre og spædbørn er calcium nødvendigt for opbygningen heraf.
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide, der ikke får mælkeprodukter, får calciumtilskud på 500 milligram dagligt.
 
Andre vegetabilske kilder til calcium er grønkål, sesamfrø, mandler, figner, sojabønner og havregryn.
 
D-vitamin
D-vitamin fremmer optagelsen af calcium og dermed knogleopbygningen. Det er vigtigt for både mor og barn at få dækket det dagligt behov for vitaminet, der primært dannes fra sollys.
 
“Alle gravide anbefales tilskud med vitamin D på 10 mikrogram om dagen for at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet,” skriver Maria Felding i pjecen fra Dansk Vegetarforening.
 
Mellem april og september kan du få dækket dit behov ved at opholde dig i solen i et kvarters tid dagligt.
 
B12-vitamin
Når barnet fødes, har det ikke nogle lagre af B12-vitaminer i kroppen, men får det i stedet gennem modermælken.
 
Da B12-vitamin ikke findes i plantefødevarer, er det derfor vigtigt, at du får dækket dit behov gennem kosttilskud, skriver Maria Felding:
 
“B12-vitamin er essentielt for, at din baby udvikler sig normalt. Det tilrådes derfor kraftigt, at veganere og gravide vegetarer tager et tilskud af B12-vitamin. Vegetarer med et lavt forbrug af mælkeprodukter og æg bør overveje også at tage tilskud.”
 
 
Mia - Anima
Mia er 28 år gammel, uddannet jurist og mor til tre. Hun har derudover en madblog og er forfatter til bogen ‘Vegansk velvære’.
 
Mia er vegansk mor: “Min ældste søn er rigtig glad for at leve vegansk, og han siger, at han altid vil gøre det”
 
Læs her om Mia, der som veganer har født tre sunde og raske børn.
 
Mias opvækst med konventionel mad blev i en tidlig alder og på eget initiativ skiftet ud med grønnere og mere bæredygtige spisevaner.
 
I dag, tre glade børn senere, håber hun, at oplysning om kost og landbrugsproduktionen kan bidrage til en lige så dyrevenlig retning for sine efterkommere.
 
Skiftet til planterne
Mias tre børn vokser ikke op med samme kostpyramide, som hun gjorde. Dengang var maden, som hun beskriver den, helt almindelig dansk med leverpostej, frikadeller og ost som omdrejningspunkt.
 
“Som barn var jeg ret kræsen, så jeg har aldrig spist store bøffer, men desværre har jeg fået rigeligt med andre animalske produkter.”
 
Da hun var 12 år gammel brød hun mønsteret. Kærligheden til dyr var stor, men hun måtte erkende, at den muligvis ikke var helt logisk fordelt.
 
“På et tidspunkt gik det op for mig, at der nok ikke var så stor forskel på de dyr, jeg elskede, og de dyr, jeg spiste.
 
Jeg så også nogle klip i fjernsynet, der viste, hvor skidt dyr har det i landbruget. Derefter kunne jeg simpelthen ikke fortsætte med at spise kød, jeg fik alt for dårlig samvittighed.”
 
Vegetarretterne, Mia i første omgang lod erstatte leverpostejsmadderne, blev få år senere byttet ud med vegansk mad. Og det valg skulle en efterfølgende graviditet ikke ændre på.
 
Gravid og dyrevenlig
Som 20-årig blev Mia første gang gravid, og det var uden videre spekulationer om, hvorvidt den kost, hun de seneste år havde dedikeret sig til, var dækkende.
 
“Jeg havde allerede været veganer i tre år, og jeg følte mig sund og rask. Jeg havde læst en hel del om ernæring, så jeg var slet ikke bekymret omkring min kost.”
 
Hendes normale spisevaner ændrede sig ikke synderligt under graviditeten. I stedet spiste hun sig mæt i “lidt mere af det hele” fra de forskellige fødevaregrupper, samtidig med at hun undgik færdigretter og større mængder sukker.
 
Et valg, der primært har affødt positive reaktioner fra andre.
 
“Jeg har mødt stor opbakning og accept. Selvfølgelig er jeg da også stødt på et par skeptikere igennem årene, men det er heldigvis blevet mere almindeligt at være veganer, fordi mange er blevet bevidste om, hvad der foregår i landbruget, og at plantebaseret mad er både sundt og lækkert."
 
Som Mia skulle erfare, kunne sund og lækker mad endda også give sunde og lækre børn.
 
 
Tre veganske børn
Mias tre børn er alle kommet til verden sunde og raske. Et faktum, hun selv blandt andet tilskriver en sund kost bestående af grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og frugt og nødder.
 
“Ved fødslen vejede den første fire kilo, og de to andre vejede 3,7 kilo, hvilket er helt normalt. Jeg har også fuldammet dem alle i cirka seks måneder og derefter fortsat amningen suppleret med fast føde. Det har aldrig været nødvendigt at give dem modermælkserstatning.”
 
Børnene har indtil videre fulgt i mor Mias fodspor og lever i dag fuldstændig uden animalske produkter.
 
“Min ældste søn, der i dag er 8 år, er rigtig glad for at leve vegansk, og han siger, at han altid vil gøre det. Det er helt hans eget valg.”
 
Også i institutionen kan det dyrevenlige standpunkt udleves. Køkkenlederen laver dagligt vegansk mad til Mias yngste søn og en anden vegansk dreng, der går i vuggestuen.
 
Senere på dagen, når familien samles om middagsbordet, bliver der ikke bare spist vegansk, men også varieret. Mias kærlighed til mad, der afspejler sig i hendes madblog med sloganet “Gør det nemt at vælge grønt”, kommer børnenes appetit til gode, og de spiser alt, hvad der serveres - livretten hedder pasta med linsesovs.
 
“Jeg går op i at give mine børn en varieret kost, hvor jeg blandt andet har fokus på grønne grøntsager, bælgfrugter og kornprodukter. Jeg tilsætter også ekstra fedtstof til maden og tænker i det hele taget over at give dem fødevarer, som er kalorieholdige. De er nu henholdsvis otte, tre og to år, og de vokser og udvikler sig normalt.”
 
Mia lægger ikke skjul på, at hun håber, at hendes børn vil fortsætte i det spor, hun og kæresten har skabt i hjemmet i København.
 
“Jeg synes, at det er så forkert og unødvendigt, at dyr lider og bliver slået ihjel, når vi bare kan spise noget andet. Jeg ønsker, at mine børn skal vokse op og blive ansvarsbevidste og medfølende mennesker - og det underbygger den veganske livsstil rigtig godt!”
 
 
Mias råd til andre forældre
Generelt oplever Mia en øget accept af veganske forældre. En helt naturlig tendens, mener hun.
 
“I takt med at flere mennesker spiser vegansk, vil der selvfølgelig også være flere gravide veganere og veganere med børn. Hvis man møder modstand, skyldes det som regel manglende viden, så det hjælper, hvis man sætter sig ind i tingene og kan oplyse folk.”
 
Derfor anbefaler hun, at man først og fremmest læser op på vegansk ernæring, inden man springer ud i det. Og så kan det være en god idé at blande sig med mennesker, der deler ens synspunkter.
 
“Et socialt netværk er guld værd. I København er vi en del veganske børnefamilier, der jævnligt mødes, og det er rigtig rart at se så mange veganske børn, der trives og at lære andre ligesindede at kende.” 
 
 
Bor man ikke i nærheden af en storby, er der alligevel rig mulighed for at socialisere med andre. Enten gennem Facebook-grupper for veganske forældre, eller måske med naboerne nede ad vejen. For som Mia siger: 
 
“Der er masser af veganske familier derude, og folk er altid meget hjælpsomme, hvis man har brug for gode råd eller opbakning.”
 
Du kan få mere inspiration fra Mia på hendes madblog.
 
Gå på opdagelse i vores dyrevenlige univers.