Risotto med sesam'parmesan'
Denne opskrift er meget simpel - med hver mundfuld oplever du nye spændende nuancer af de skønne råvarer. Den er både sund og enkel.
1 løg
2 fed hvidløg
150 gram brune/fuldkorns ris
8 dl god grøntsagsbouillion
1-1½ dl hvidvin
½ tsk revet muskatnød
1 tsk tørret timian
salt og friskkværnet peber
2-3 dl broccolibuketter
2 dl kogte bønner eller kikærter
100 gram fintstrimlet, stegt hvidkål
Evt. Lidt plantemælk eller havrefløde
'Parmesan'
2 spsk gærflager
2-3 spsk sesamfrø
Svits finthakket løg og hvidløg i en gryde til løgene er klare.
Tilsæt derefter risene og lad dem svitse et par minutter.
Vinen hældes ved og når risene har opsuget det, hældes ca. halvdelen af bouillonen ved. Lad risene småsimre med låg på i ca. 20 min under låg.
Derefter tilsættes resten af væsken og krydderier. Lad retten småsimre yderligere 20 minutter og tilsæt så broccoli, kål og bønner de sidste fem minutter.
Imens ristes sesamfrø på en tør pande ved høj varme indtil de begynder at blive lysebrune og dufte.
Tilsæt sesamfrøene til et kaffekværn og kværn i 5-10 sekunder.
Tilsæt gærflager og blend 2-3 sekunder mere.
Anret risottoen på tallerkener og drys 'parmesanen' over. Man kan også lave retten med blomkål i stedet for broccoli eller fennikel i stedet for hvidkål, men jeg synes at der i så fald mangler lidt farve :)