Lækreste linsedeller/burgerbøffer

4
stk
45
Sværhedsgrad: 
Almindelig

Disse burgerbøffer (som med fordel kan laves til mindre deller!) er flere gange blevet rost til skyerne - af altspisende såvel som veganere.

1 dl røde linser
1 dl grønne linser
8-10 dl vand ell. bouillion
100 gram fintrevet gulerod
1 LILLE porre - finthakket
1 spsk chilipaste
½ tsk havsalt
1 spsk havregryn
1½-2 spsk kikærtemel
1 spsk soyasauce (evt. tamari)
1 tsk citronsaft
½ bundt persille - finthakket


Skyld linserne og kog dem i vandet, ca. 15-20 min.

Blend dem med en stavblender til en grov masse, med stykker af hele linser. Bland massen med det revne gulerod, porren, chilipasten, salt, havregryn og kikærtemel. Lad farsen trække i et par minutter og bland de restererne ingredienser i. Tilsæt evt. mere væske.

Formes til 4 store eller 6 mindre burger bøffer* og steges på en hed pande - med lidt olivenolie - i ca. 3 minutter på hver side.

Servers i lune børgerboller med frisk hovedsalat, agurk, tomat, ketchup, guacamole og hvad der ellers hører til!

* De kan også formes til 10 deller i stedet for, og spises med fx nye kogte kartofler, grønne ærter og (soja)flødestuvet spinat