I Danmark opdrættes millioner af grise. Men mange lever kun kort tid. Faktisk kan 25.000 grise hver dag bæres døde ud af de danske stalde. Det bliver 9 millioner grise om året, som er ofre for den intensive produktion.
Man har igennem mange år avlet søerne, så de får flere og flere unger. Nu føder en gris ofte over 20 unger. Men kun 14 til 16 kan faktisk die ved deres mor.
Større kuld give flere svage grise og mange dør. De dør af sult og kulde eller aflives. Det giver Danmark en kedelig verdensrekord i antallet af døde grise.
For at sikre pattegrisenes overlevelse bruger man ammesøer. Her er tale om grise, der har ammet et kuld og så sættes til at passe en anden sos unger.
Konsekvenserne er dog frygtelige for søerne, der nu bliver fikseret i lange perioder. Her lever de i båse der er så trange, at de ikke kan vende sig om.
En tidligere staldmedarbejder beskriver det således:
”Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til.
Søerne bliver slidt op af et system, hvor de fungerer som fødemaskiner. Over 20% dør inden slagtning. Ifølge professor i dyrevelfærd Jan Ladewig ligner søerne efter at have født flere kuld unger “sække med knogler i”. Søerne bliver bl.a. aflivet pga. skuldersår og benproblemer eller de selvdør.
I forbindelse med åbent hus arrangementer på dyrefabrikker har Anima gennem flere år modtaget billeder, der viser, at selv de bedste forhold, som landbruget selv vil fremvise er forfærdelige.
