Alt information om dyrs specifikke forhold i landbruget er samlet i vores folder Du kan stoppe dyremishandling

Folderen har ved flere lejligheder været gransket af det danske landbrugs institutioner uden de har haft kommentarer til fejl eller mangler.

Blive dyr i landbruget ikke beskyttet af dyreværnsloven?
Dyreværnsloven beskytter dyr mod unødvendig lidelse. Desværre betyder det i praksis, at stort set alle ting, som forøger landmandens indtjening på bekostning af dyrs velfærd regnes som nødvendige. Derfor er det tilladt at holde dyr på ekstremt lidt plads, at skamfere deres kroppe for at tilpasse dem til unaturlige staldmiljøer og at transportere dem gennem alt slags vejr til slagteriet.

Selv hvor loven tydeligt burde hjælpe dyrene sker det ikke. Dyrlæger har anmeldt hyppige knoglebrud hos dyr på slagterier uden politiet har reageret. 99% af alle grise får deres haler klippet af uden bedøvelse selvom loven

Så i de fleste tilfælde giver loven ingen eller meget tvivlsom beskyttelse til dyrene.



Hvad gør man mod dyrene i dyrefabrikker?
Industrilandbrug ser dyr som maskiner, der skal omdanne foder til kød, mælk og æg så effektivt som overhovedet muligt. I dyrefabrikkerne kan meget få mennesker passe et stort antal dyr. Det kræver, at dyrene ikke kan bevæge sig meget, så et grundvilkår er, at dyrene holdes indespærret i trange stalde. I de stimulifattige unaturlige miljøer keder dyrene sig og blive frustrerede. Når dyrene lever tæt stuvet sammen opstår ofte slåskampe og for at forhindre disse klipper man halerne af grise og sliber deres tænder ned og kyllinger får klippet en del af deres næb af, alt sammen sker det uden bedøvelse. Grise bliver kastreret uden bedøvelse for at forbedre smagen af deres kød og i det hele taget tilpasser man dyrene til de forhold de skal leve under i stedet for at tilpasse staldene til dyrenes behov.

Det betyder at dyrenes liv er fuldt af lidelse og frustration, inden de bliver slagtet.



Får dyrene en smertefri død på slagteriet?
Dyreværnsloven kræver, at alle dyr bedøves inden slagtning. Almindelige bedøvelsesmetoder er forbundet med usikkerhed, der gør at dyr bliver slagtet uden at være tilstrækkeligt bedøvet. Visse metoder tillades af økonomiske hensyn til trods for, at videnskabelige studier har dokumenteret, at de fører til mere lidelse for dyrene. De mest almindelige metoder til bedøvelse er:

Boltpistol - En “pistol” sættes mod dyrets hoved og en metalpæl skydes ind i hjernen. Det er vanskeligt at skyde et kæmpende dyr og pælen rammer ofte ved siden af.

Elektrisk bedøvelse - elektrisk strøm anvendes til at fremkalde slagtilfælde, hvorefter halsen skæres over. For fjerkræ ved man, at de ofte ikke mister bevidstheden ved elektrisk bedøvelse, men anvender alligevel dette forde det er billigst. I følger dyreetisk råd sker det ofte at dyrene vågner efter at være blevet bedøvet med strøm og nogle er endda ikke døde, før de når en tank med kogende vand, som skal løsne deres fjer.

Hvis landmanden ikke behandler dyrene godt kan han ikke tjene penge?
I det industrielle landbrug er det enkelte dyrs værdi ofte så lav, at det ikke kan betale sig at give det dyrlæge hjælp eller sikre, at det har det godt. I burhønseanlæg er det dyre at bygge burene mens prisen for en høne er meget lav. Det kan derfor betale sig for landmanden at have så mange høns som muligt i et bur, selvom det betyder at det enkelte dyr lider.

I andre tilfælde er dårlig velfærd en del af landbrugets forretningsmodel. Dyr som bliver forhindret i at bevæge sig kan f.eks. tage mere på hurtigere end dyr som får fri adgang til motion og dermed kan de slagtes hurtigere. Så selvom dyret lider ved ikke at kunne bevæge sig giver det økonomisk set mening for landmanden.



Er det ikke nogle få brodne kar, som ødelægger det for alle de gode landmænd?
Enkeltstående dyreværnssager i landbruget kan skyldes såkaldte brådne kar. Men den største del af den lidelse, som dyr blive udsat for skyldes, at dyrene tvinges til at leve under forhold, hvor de ikke kan udleve deres naturlige adfærd. Holder man 40.000 kyllinger i en fabrikshal, hvor de er fremavlet til at vokse så hurtigt, at deres skellet ikke kan følge med og de får sår af at stå i deres egen afføring, så kan en landmand med selv de bedste intentioner ikke gøre noget for at dyrene får det bedre. Derfor skal industrilandbrug fuldstændig afvikles for de vil altid føre til mishandling af dyr.

Er der også problemer med dyrevelfærd for fritgående og økologiske dyr?
Mange har indtryk af at dyr, der er opdrættet som økologiske eller fritgående lever gode liv og dør en smertefri død. Generelt set er forskellen mellem økologi og industri, at økologiske dyr har lidt mere plads i staldene og adgang til et lille udendørs areal.

Produktionen af økologiske grise illustrerer de generelle forhold. Økologiske søer har ret til at gå på græs 150 dage om året. Men økologiske slagegrise, som udgør klart største delen af alle grisene i det økologiske landbrug har ikke denne ret.

I stedet har de ret til adgang til en udendørs løbegård på kun 1 m2 per gris - dette gælder kun, når vejer mindst 85 kg. Indendørs har de ret til et areal på 1,3 m2, hvis den stald de bliver opdrættet i ikke er bygget før 1999 - så er pladskravene mindre.

Slagtning og den øvrige behandling af dyrene foregår på samme stressende og smertefulde måde som i det konventionelle landbrug. Selv fritgående grise der anbefales af Dyrenes Beskyttelse udsættes f.eks.  for ubedøvet kastration.

Hvad kan man gøre for at hjælpe dyrene?
Industrilandbruget findes fordi folk spiser store mængder kød og samtidig gerne vil have det billigt. Skulle alle dyr havde rimelig adgang til at komme udendørs i deres liv ville det betyde, at der kun kunne opdrættes en lille del af de dyr, som der “produceres” nu. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem kødforbrug og dyrevelfærd. Hvis alle fortsætter med at spise så meget kød, som de gør nu, så vil det aldrig være muligt at opnå en acceptabel dyrevelfærd i landbruget. Derfor er økologisk eller frilandsproduktion kun meningsfuld, hvis dette sammenkobles med et stærkt reduceret kødforbrug.

Derfor promoverer Anima vegetarisme, veganisme og et reduceret kødforbrug, som et godt værktøj til at hjælpe dyrene. For hvert eneste grønne måltid du spiser er du med til at støtte alternativer til det industrielle landbrug og argumentere for en mere dyrevenlig verden.