Ærtebøffer

9
stk
Sværhedsgrad: 
Nem

 

Disse bøffer smager rigtig godt, og de indeholder kun få ingredienser, så hvis man ikke har nået at handle ind, er der en god chance for, at man allerede har, hvad man skal bruge i sit køkken. De kan eksempelvis spises på et stykke rugbrød eller i en overdådig burger, som er fyldt med guacamole, tzatziki og frisk grønt.
Ingredienser:
400 g ærter (optøede fra frost)
200 g kogte kartofler
1 løg, fint hakket
1 tsk. groft salt
½ tsk. chilipulver
50 g havregryn
150 g rasp
rapsolie til stegning

 

Fremgangsmåde:
 
Put ærter, kogte kartofler og løg i en skål.
Blend grøntsagerne med en stavblender, til det er en klistret masse (der må gerne være nogle hele ærter tilbage).
Tilsæt salt, chilipulver, havregryn og rasp. Bland det hele grundigt.
 
Form farsen til 9 bøffer. Steg dem på en pande i rapsolie ved middel varme, indtil de er gyldne.
 
Tip: Form farsen i frikadellestørrelse og brug dem i madpakken, f.eks. på et stykke rugbrød.