Labre linse lunser

3
person(er)
45
Sværhedsgrad: 
Almindelig

Dette er frikadellerne til alle vegetarer og veganere der gerne vil overbevise deres omgangskreds om at vegansk mad er lækkert!

2 dl røde splitlinser*
1 dl græskarkerner
1 dl. havregryn
1 dl hvedemel
1 dl vand
1/4 dl olie
2 finthakkede løg
1 -2 tsk. salt
3 tsk. karry
3 tsk. paprika
1 knivspids røget paprika
1 tsk. garam masala
2 spsk. citronsaft
1-2 fed presset hvidløg
1 tsk. løgpulver
1 lille spsk. sojasauce
Godt med peber!

* Kan også med fordel laves med grønne linser (gerne små Le Puy linser), husk blot at kogetiden da er lidt længere.

Kog linserne ved svag varme i 3 dl vand med 1 tsk salt i 7-8 min. Der må gerne være lidt bid i dem. Hæld evt. overskydende vand fra og kom dem i en skål.

Blend (eller hak) græskarkernerne og tilsæt disse. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og lad linsefarsen hvile 5-10 min inden de formes til små lækre dunse-lunser på en varm pande.

De skal kun vendes én gang og er nemme at stege.

Gode med fx. en kartoffelsalat til, i pitabrød, i ruller eller som pålæg dagen efter! :)