Saftig vegansk banankage

8
person(er)
60
Sværhedsgrad: 
Nem

Virkelig nem og lækker banankage! Perfekt svampet og med masser af smag. Lav den gerne dagen i forvejen, hvis du kan vente så længe med at spise den!

200 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 dl. smagsneutral olie
3 modne moste bananer (250 g.)
100 g. brun farin
130 g. rørsukker
2 strøgne tsk. havsalt
1 tsk. vaniljepulver
½ tsk. kanel
1 spsk. citron eller eddike
50 g. hakket mørk chokolade
100 g. hakkede nødder

[chokolademousse]

80 g. chokolade
300 g. silken tofu
3 spsk. kakao
3 spsk. agavesirup
1 tsk. havsalt

Fremgangsmåde:
Bland først de tørre ingredienser (mel, sukker, hævemidler, salt og krydderier) i en skål. Tilsæt derefter olie, syre (citron eller eddike) samt de moste bananer. Rør dejen sammen med en elpisker eller blot med et piskeris. Til sidst tilsættes de hakkede nødder (f.eks hassel eller valnødder) samt den mørke chokolade. Studser du over at der ikke skal væske i udover banan og olie? Bare rolig, den er god nok.



Kagen bages i en smurt springform (ca. 20 cm i diameter) i 45 min ved 150 grader på varmluftsovn.

Smelt chokoladen til moussen (gerne 75-80% mørk chokolade) over et vandbad. Kom silken tofu i en blender eller en minihakker og blend den godt sammen med kakaopulver, agavesirup og havsalt. Hæld den smeltede chokolade i og blend den godt igen.