Frisk pasta med cremet sovs

2
person(er)
30
Sværhedsgrad: 
Nem

Lækker pastaret, der er hurtig at lave. Kan spises for sig selv, men går også godt sammen med eksempelvis en linsefrikadelle.

1 pakke frisk pasta*
1 bakke champignoner
1 dåse kokosmælk
1 løg
200 gram ærter
1 boullionterning
1 tsk. revet muskatnød
1 bundt persille
Maizena majsstivelse eller alm. hvedemel
salt og peber


*Vær opmærksom på at mange slags frisk pasta indeholder æg. Jeg har dog fundet en økologisk vegansk udgave fra Levevis i Netto (se sidste billede).

Hak løg og champignoner groft. Put det på en pande og steg det i lidt olie eller vand og tilsæt boullion (jeg bruger vand for at spare på fedtet).

Tilsæt kokosmælk når champignoner og løg er færdigstegte (bløde). Champignonerne afgiver en del vand, når de steges; hæld dette fra, inden du tilsætter kokosmælk.

Tilsæt ærter, hakket persille, muskatnød og salt og peber efter smag.

Jævn retten, så den får en cremet konsistens. Jeg bruger Majzena majsstivelse, som jeg sier i retten gennem en si, imens jeg rører rundt. Man kan også lave en meljævning ved at ryste mel og vand sammen til en tyk masse og tilsætte den under omrøring.

Kog pastaen i 4 minutter og servér.