Pastasalat med pesto
Pesto er utroligt nemt at lave selv. Prøv denne opskrift med pastasalat til, eller find på din helt egen variant.
300 g kartofler, i tern
150 g grønne bønner
1 broccolihoved
500 g fuldkornspastaskruer
2 tomater, groft hakkede og uden kerner
50 g pinjekerner
1 bundt basilikum
2 fed hvidløg
½ dl gærflager
1 spsk sennep
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
Blend 25 g af pinjekernerne med basilikum, gærflager, hvidløg, sennep, oliven-olie og citronsaft. Sæt pestoen til side og kog kartoflerne i 7-10 min.
Skær bønnerne i lidt mindre stykker og del broccolihovedet i buketter. Tilsæt bønner og broccoli til kartoflerne og kog videre i 2-3 min og hæld så vandet fra og sæt til side.
Kog pastaen efter anvisningen. Hæld vandet fra og tilsæt kartofler, bønner, broccoli og pesto. Vend rundt og tilsæt til sidst tomaterne.
Rist de sidst 25 g pinjekerner og server pastasalaten med pinjekernerne drysset over.