Stir-fry med asparges, tofu og mandler
I denne ret får man både friske grøntsager, sprødstegt tofu og knasende nødder. Saucen med et pift af jordnød gør denne stir-fry til en delikat oplevelse. Server med ris eller nudler.
Sauce
5 spsk sojasovs
3 spsk jordnøddesmør
1 spsk ahornsirup
2 spsk sesamoile
2 tsk chilisauce (evt. sød chilisauce, hvis det ikke skal være så stærkt)
1 fed hvidløg
peber
2 spsk olie
500 g tofu, i terninger
salt
500 g asparges
6 fed hvidløg, presset
2 spsk frisk ingefær, skrællet og i bittesmå tern
4 forårsløg, skåret småt
1/2 tsk chiliflager
2 dl mandler, i grove stykker
Revet skal og saft fra 1 lime
Ris (eller nudler)
Start med at koge ris.
Bland ingredienser til saucen i en skål og rør med et piskeris indtil du har en jævn blanding. Smag til.
Varm olien op i en wok eller stor pande ved middelvarme. Tilsæt halvdelen af tofuen og lidt salt. Steg i ca. 3 min uden at røre til tofuen er gyldenbrun på bunden. Rør i tofuen, så stykkerne bliver vendt og steg yderligere 2 min. Flyt den stegte tofu fra panden, og gentag med den anden halvdel. Når den er færdig, skal den også væk fra panden.
Skru op for blusset og tilsæt evt. lidt ekstra olie, hvis det er nødvendigt. Nu skal asparges, hvidløg, ingefær, forårsløg og chiliflagerne steges. Rør i grøntsagerne, mens du steger dem 1-2 minutter.
Tilsæt mandler og steg yderligere 1 minut.
Tilsæt den stegte tofu, limeskal og juice samt 6 spsk af stir-fry saucen. Steg yderligere 1-2 min
Server med ris. Hvis der er mere stir-fry sauce tilbage, kan den hældes i en skål og serveres til retten.