Spørgsmål og svar om Rema 1000-kampagnen
Anima har netop lanceret den næste store kampagne mod supermarkedskæden Rema 1000s salg af turbokylling.
Vi har fået mange gode spørgsmål om kampagnen, og hvorfor vi retter skytset mod lige netop Rema 1000s salg af turbokylling, når andre kæder også sælger den kontroversielle kyllingerace? Vi kan godt forstå, at kampagnen giver anledning til spørgsmål, og derfor har vi bedt kampagnechef Thorbjørn Schiønning om at svare på en række af de spørgsmål, som flere har undret sig over. Læs med nedenfor:
Hvorfor er kampagnen rettet mod Rema 1000?
Rema 1000 er et af de helt store og toneangivende supermarkeder i Danmark. Kæden har godt 340 butikker i hele landet, og sidste år blev Rema 1000 kåret til det bedste brand i landet. Det er derfor ingen overdrivelse at sige, at Rema 1000 sidder på en solid del af den danske detailhandel, og deres handlinger har stor betydning for markedet.
Derfor ærgrer det Anima, at Rema 1000, der er et af de supermarkeder, der sælger fleste turbokyllinger, stadig ikke har vedtaget en politik, der forpligter kæden til at udfase turbokylling ved udgangen af 2021.
Siden 2018 har vi været i dialog med Rema om en udfasning, men der er stadig ikke sket handling. Hvis Rema 1000 siger nej til turbokylling, er de med til at sende et vigtigt signal til de andre supermarkedskæder om, at turbokylling ikke hører hjemme i køledisken.
Hvad skal Rema 1000 gøre?
Rema 1000 bør følge den stribe af virksomheder, der har valgt at udfase turbokylling fra deres sortiment og sikre dyrene mere plads og naturligt lys. Vi ved, at en udfasning tager tid, og derfor ønsker vi, at Rema 1000 præsenterer en fair men ambitiøs tidsplan for deres overgang fra turbokylling til en langsommere-voksende kyllingerace.
Men Rema 1000 siger, de allerede er godt på vej?
Tusindvis af bekymrede forbrugere har skrevet til Rema 1000 og bedt kæden udfase turbokylling. Her svarer Rema 1000 ofte, at en tredjedel af deres kyllinger er velfærdskyllinger. Men det er altså blot en tredjedel af deres varenumre med kylling. Når kyllingerne når til kassebåndet i Rema, så er det hele 94 %, der er turbokyllinger og kun 6 %, der har højere velfærd.
Hvorfor går I ikke efter forbrugerne?
Dagligvarekæder som Rema 1000 har enorm indflydelse på forbrugernes adfærd. Det er en mulighed, detailbranchen skal og bør gribe. I dag tilbydes forbrugeren et overvældende sortiment af produkter, og det kan være svært at gennemskue produkternes kvalitet, og hvordan de er produceret. Derfor bør og skal supermarkedskæder tilbyde forbrugerne bedre produkter med højere dyrevelfærd.
Men hvad er problemet egentlig med turbokylling?
I den konventionelle slagtekyllingeproduktion bruges hurtigtvoksende kyllinger. Den der sælges absolut flest af er racen Ross 308 – også kendt som turbokylling. Samtidig er det et af de dyr i det danske landbrug, der har det allerværst. I industrien behandles kyllingerne som effektive turbomaskiner, der avles til at vokse så hurtigt, at størstedelen af dyrene har store velfærdsproblemer.
På blot fem uger vokser kyllingen fra at være en lille dunet unge til en gigant på to kg. Det kan intet væsen klare, og derfor lever mange turbokyllinger med store velfærdsproblemer.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet (2018) viser, at 3 ud fra 4 turbokyllinger har problemer med at gå. Og i løbet af deres alt for korte liv lever kyllingerne sammen med op til 40.000 andre kyllinger i én hal, hvor de aldrig ser solen eller mærker frisk luft.
Har du brug for mere information om de danske turbokyllinger, så hop ind på anima.dk/turbokylling.
Er der håb for kyllingerne?
Ja! Inden for de seneste år er der sket rigtig meget godt for dyrene. Et godt eksempel er burægbevægelsen. På få år gik buræg fra at være en fast og naturlig del af dagligvarekædernes sortiment til at være fortid – og i dag savner næppe nogen buræg i kølediskene.
Og der sker meget andet godt.
Lige siden Animas begyndelse har en af vores mærkesager været at sætte fokus på og udfase bunden i den konventionelle slagtekyllingeproduktion. Vi arbejder særligt målrettet med detail- og restaurationsbranchen, fordi det er her, størstedelen af de danske slagtekyllinger sælges. Og med kampagnen har vi opnået flere store sejre for kyllingerne!
Efter dialog med Anima har flere og flere virksomheder valgt at udfase turbokylling. Her kan nævnes store, toneangivende virksomheder som Joe & the Juice, 7-Eleven og Circle K samt supermarkedskæderne Lidl og Aldi, der alle har valgt at sige nej til den udskældte kyllingerace. Og sidste år annoncerede Danpo, Danmarks største producent af slagtekyllinger, at de nu også ville udfase turbokylling. Det går altså på rigtig mange områder den rigtige vej for en fremtid uden turbokylling.
Men vi skal have flere med, og derfor er det afgørende, at en af de største spillere i detailbranchen – Rema 1000 – følger trop og sender et signal til resten af branchen om, at turbokylling ingen steder hører hjemme.
Hvis du er enig, så send en opmuntrende besked til Rema 1000 og bed dem droppe turbokylling. Skriv til dem på kontakt@rema.dk eller på deres Facebook-side.
Du kan også hjælpe kyllingerne med en underskrift, så vi kan vise supermarkeder, virksomheder og restauranter, hvor mange der bakker op om, at turbokylling skal ud af produktionen: