Slagtekyllinger

Indledning

Høns er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis lige som mennesker. De nyder at støvbade, som hjælper dem med at fjerne skæl og parasitter fra fjerdragten. Derudover har de komplekse sociale strukturer, hvor de lever i familier, med hanen som øverste leder sammen med en dominerende høne. I Danmark produceres og slagtes omkring 100 millioner slagtekyllinger om året, og størstedelen af dem eksporteres efterfølgende til udlandet. De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af slagtekyllinger er;

  • Unaturlig hurtig vækst

  • Trædepudesvidninger

  • Fjerplukning og kannibalisme

  • Utilstrækkelig bedøvelse på slagteriet

  • Kunstigt lys i staldene

I de følgende afsnit, kan du læse mere om kyllingernes liv, herunder; høns i naturen, høns i den moderne slagtekyllingeproduktion, og høns i økologiske produktionssystemer.

Høns i naturen

Høns trives bedst i små flokke på omkring 10 - 25 individer, og sådan lever de også i naturen. Deres føde består af, hvad de kan finde på jorden, og de benytter sig af skrabeadfærd, mens de søger efter mad. Alt fra frø og spirer til snegle og frugt spises af hønsene. Når natten falder på, vil høns automatisk søge op på grene eller lignende, da deres natur som byttedyr gør, at de skal være på vagt for rovdyr. Hønen passer og plejer sine kyllinger meget omhyggeligt, og bliver med dem i 8 - 10 uger, hvorefter de kan klare sig selv.

© Jo-Anne McArthur / We Animals
 

Høns i den moderne slagtekyllingeproduktion

I de følgende afsnit, kan du læse om kyllingernes livscyklus i den industrielle produktion af slagtekyllinger i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under.


Udklækning på rugeriet

Slagtekyllingers liv begynder på et rugeri, hvor der kun avles på de dyr, som opfylder avlsmålene til fulde. Her bliver kyllinger udruget samt udklækket via en maskine, og dernæst sorteret, så kun de stærke, raske kyllinger kommer videre i systemet. Slagtekyllingerne produceres typisk indendørs i stalde med 40.000 dyr i hver stald1. Kyllingerne er avlet med det mål, at få dem til at vokse hurtigst muligt. Resultatet er en kylling, der har en eksplosiv vækst, og på 38 dage vokser fra 40 gram til 2 kg2. Denne unaturligt hurtige vækst giver velfærdsproblemer. Væksten af kyllingernes knogler, kan ikke følge med musklernes vækst. Derfor ser man tilfælde, hvor kyllingernes ben ikke kan bære kroppens vægt3. Op til 75% af kyllingerne kan slet ikke gå normalt2.
 

Livet som slagtekylling

Slagtekyllingerne går 20 dyr per m2, når kyllingerne er fuldvoksne1. Dyrenes tæthed bevirker, at forekomsten af gødning på gulvarealerne er høj. Denne gødning går dyrene i konstant, og ammoniakken i gødningen ætser, og forårsager trædepudesvidninger hos slagtekyllingerne4. Trædepudesvidninger er smertefulde sår, og et forskningsprojekt konstaterede alvorlige trædepudesvidninger hos 10,42% af slagtekyllinger4. For at dyrene skal vokse så hurtigt som muligt, bruges der kunstigt lys i staldene, og et lysprogram der gør, at antallet af mørke timer i døgnet er så lavt som muligt. Dette bevirker, at dyrene er udsat for en kunstig døgnrytme, og aldrig kommer udenfor stalden og ser solens lys. Kyllingerne fodres med energirigt foder, som derudover også er tilsat medicin1, da slagtekyllinger ofte bliver angrebet af parasitter som følge af de store flokstørrelser.

Når høns går i flokke sammen, som er større end 25 individer, vil der opstå velfærdsproblemer. I den konventionelle produktion af slagtekyllinger, er flokstørrelsen på 40.000 individer1. Da dyrene går tæt sammen, og ikke har mulighed for at udføre deres naturlige adfærd, bliver de stressede og frustrerede, og begynder at udføre adfærd også kendt som fjerplukning og kannibalisme. Ved fjerplukning forstås, at kyllingerne plukker hinandens fjer af, så de fremstår delvis nøgle og fjerløse. Kyllingerne kan også finde på, at plukke sine egne fjer af. Ved kannibalisme hakker dyrene i hinanden, så der opstår smertefulde, blødende sår.

Et liv på knap 30 dage

Slagtekyllinger sendes til slagteriet efter 36 - 39 dage, hvor de har nået den ønskede vægt. På dette tidspunkt, vil mange af dyrene have svært ved at gå, fordi deres ben ikke kan bære deres vægt. Indfangningen af dyrene sker med en maskine med fangarme, der via en traktor køres rundt og fanger dyrene, som føres op på et transportbånd og pakkes i kasser1. Denne process stresser dyrene meget, og over 1,6 millioner kyllinger per år får vingebrud og andre skader under indfangning5. Transportkasserne, som dyrene transporteres til slagteriet i, er ikke høje nok til, at kyllingerne kan stå op i dem. Transporttiden til slagteriet kan for konventionelle slagtekyllinger være helt op til 12 timer6, og uanset transportens længde, vil selve processen altid være stressende for dyrene.

Før selve slagtningen hænges de levende, bevidste, kyllinger i benene med hovedet nedad på et transportbånd. Dette er et dyrevelfærdsmæssigt problem, da slagtekyllingers ben i forvejen er svage, og processen derfor er yderst belastende. I Danmark bedøves slagtekyllinger ved, at transportbåndet køres over et kar med vand, som er strømførende. Dyrene sænkes ned, så deres hoveder er under vand, og gives et elektrisk stød, som skal efterlade dem bevidstløse. Herefter kører transportbåndet henover en maskine, som skærer halspulsårerne over, og kyllingerne dør ved afblødning. Denne bedøvelsesmetode fungerer ikke optimalt, da dyrene kan løfte hovederne, og dermed undgå at blive tilstrækkeligt bedøvet7. En undersøgelse foretaget af EU konkluderede, at bedøvelsen ikke virker for 4% af alle kyllinger. Dette svarer til 4 millioner dyr i Danmark alene8.

Fil Kyllingeslagtning

Hvad med økologi?

Økologiske slagtekyllinger har mere plads end konventionelle slagtekyllinger. De går dog stadig i unaturligt store flokke på 4.800 individer, som leder til de samme velfærdsproblemer som de konventionelle dyr har. Forekomsten af trædepudesvidninger er faktisk endnu højere i den økologiske produktion end i den konventionelle2. Derudover findes der ingen økologiske kyllingeslagterier. Hele processen omkring slagtning og transport, er derfor identisk for økologisk og konventionel produktion - med undtagelse af transporttiden, som i økologiske produktionssystemer maks må være 8 timer, mod 12 timer i konventionelle systemer.

Afrunding

Høns er intelligente dyr, der elsker at udforske verden, skrabe i jorden og nyde et støvbad i solen. I den industrielle slagtekyllingeproduktion tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise mindre kylling, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!

© Jo-Anne McArthur / We Animals