Slagtekyllinger

Høns og kyllinger er nysgerrige dyr, der elsker at udforske verden og nyde et støvbad i solen. Det er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis lige som hunde, katte og mennesker.

I Danmark opdrættes der hvert år over 120 mio. slagtekyllinger, men det enkelte dyrs liv og personlighed betyder intet i produktionen: I den konventionelle produktion lever dyrene under dårlige forhold, hvor de går på meget lidt plads og aldrig ser solen eller mærker frisk luft.

Den konventionelle slagtekyllingeproduktion
I naturen udlever kyllinger og høns deres naturlige adfærd såsom at skrabe i jorden, støvbade, lede efter orme og insekter samt søge tryghed under og i buske og træer.
De trives bedst i små flokke på omkring 10 - 25 individer, og når en høne har fået kyllinger, passer og plejer hun dem meget omhyggeligt.
I den konventionelle kyllingeproduktion er der en lang række velfærdsproblemer - muligvis flere end noget andet sted i landbruget. Kyllingerne har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. De tilbringer hele deres korte liv i haller uden naturligt lys, hvor der typisk holdes hele 40.000 dyr på én gang.

Problemer i industrien
De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af slagtekyllinger er:

  • Ekstrem vækst som kan føre til gangproblemer og dårligt helbred
  • Alt for lidt plads
  • Manglende beskæftigelse
  • Utilstrækkelig bedøvelse ifm. slagtning
  • Dyrene kommer aldrig udenfor.

Her kan du læse mere detaljeret om problemerne i den danske slagtekyllinge-industri.

Livet som slagtekylling
Deres liv begynder på et rugeri, hvor de kommer til verden i rugemaskiner. Fra en slagtekylling kommer til verden, til den bliver slagtet, går der under 40 dage. Kyllingerne er avlet med det formål at vokse så hurtigt som muligt. Resultatet er en turbokylling, der vokser fra knap 50 gram til ca. to kg på mellem 36-39 dage. 

Den unaturligt hurtige vækst er et stort dyrevelfærdsproblem. Tre ud af fire dyr kan ikke gå normalt, og i nogle tilfælde har kyllingernes problemer så alvorlige, at de ikke kan holde kroppen oprejst1. For at få kyllingerne til at tage på endnu hurtigere, er der kunstigt lys i staldene de fleste af døgnets timer, så dyrene spiser mere. Typisk har dyrene kun 6 timers mørke i døgnet fordelt på to perioder på hhv. 2 og 4 timer.

Slagtekyllinger sendes til slagteriet efter 36-39 dage, når de har nået den ønskede vægt på ca. to kg. Indfangningen af dyrene sker med en maskine, som “fejer” kyllingerne op, hvorefter de føres op på et transportbånd og pakkes i kasser. Denne process stresser dyrene meget, og over en million kyllinger får hvert år knoglebrud eller andre skader under indfangning2

Slagtning
Før selve slagtningen hænges de levende kyllinger op i benene med hovedet nedad på et transportbånd. Dette er et dyrevelfærdsmæssigt problem, da slagtekyllingers ben i forvejen er svage, og processen derfor er yderst belastende. I Danmark bedøves slagtekyllinger ved, at transportbåndet køres over et kar med vand, som er strømførende. Dyrenes hoveder nedsænkes i vandet, så de får et elektrisk stød og bliver bevidstløse. Herefter kører transportbåndet hen over en maskine, som skærer halsen over, og kyllingerne dør ved afblødning. Denne bedøvelsesmetode fungerer ikke optimalt, da dyrene kan løfte hovederne og dermed undgå at blive tilstrækkeligt bedøvet.

Hvad kan jeg gøre?
Sammen med dyreværnsforeninger over hele verden kæmper Anima for bedre forhold for slagtekyllinger, bl.a. i koalitionen Open Wing Alliance. Du kan være med til at gøre en forskel. Skriv under her og fortæl virksomheder og producenter, at kyllingerne fortjener bedre forhold.


Aarhus Universitet
Fødevarestyrelsen