Forsøgsdyr

Anima ønsker en verden, hvor alle dyreforsøg erstattes af alternativer. Det kræver først og fremmest, at der satses på at udvikle disse alternativer, hvor de i dag ikke eksisterer.

Samtidig er der mange områder, hvor vi i dag allerede kan stoppe med at bruge dyreforsøg, fordi forsøgene er unødvendige. Det drejer sig bl.a. om forsøg til udvikling af ny makeup og plejeprodukter, husholdningsartikler, dyrefoder, kosmetiske operation, tilsætningsstoffer mm. På nogle uddannelsser gentages de samme unødvendige forsøg år efter år, selvom mange alternativer eksisterer, ligesom konkurrerende firmaer laver de samme forsøg, fordi informationen bliver holdt hemmelig. Alle dyreforsøg af denne type mener Anima bør stoppes med det samme.
 

SE HVILKE FIRMAET DER TESTER PÅ DYR
SE FIRMAER DER IKKE TESTER PÅ DYR
IKKE-TESTET DYREFODER

Anima arbejder på mange fronter for at hjælpe forsøgsdyrene og oplyse forbrugere om at handle dyrevenligt og bede politikerne satse på alternativer til dyreforsøg. Vi fører direkte oplysningskampagner etablerer dialog og skaber konkrete fremskridt. Bl.a. arbejder vi for at stoppe brugen af aber i dyreforsøg. For at Iams’ og Eukanuba stopper deres dyreforsøg og et stop for dyreforsøg med Botox.

Anima arbejder også med de mange etiske problemstillinger, som rejses af at mennesker udsætter dyr for smerte og lidelse i forsøg.

Dyrenes forhold under dyreforsøg varierer meget. Nogle dyr udsættes for forsøg over lang tid, hvor de gentagene gange injiceres med væsker, får taget blodprøver mv. Nogle dyr udsættes for stor smerte og lidelse ved forsøgene, mens andre er fuldt bedøvede. For stort set alle dyr gælder dog, at de er opstaldet under forhold, der gør, at de ikke har mulighed for at udføre en naturlig adfærd, og at dyrene aflives. Der er med andre ord ingen tvivl om, at dyr altid udsættes for lidelse i forbindelse med forsøg eller opstaldning. Du kan se mere om vores kampagner i menuen til højre.

 

Ingen dyr skal lide for skønheden!

Flere og flere virksomheder vælger alternativer til dyreforsøg