Jagt med fælder har eksisteret gennem århundreder. Nogle af de første rævesakse var faktisk ikke rettet mod dyr, men de krybskytter der dristede sig til at jage på en andens jord.

Saksen skulle simpelthen sætte sig fast om den formasteliges ben og i visse tilfælde helt skære en del af det af.

Det var selvfølgelig nemt at identificere en krybskytte, som pludselig manglede sin ene fod, men praksissen var grusom og fik Charles Darwin til i 1863 at skrive, ”Det er næppe muligt at overdrive lidelsen, frygten, den akutte smerte, forværret af tørst og nyttesløse forsøg på at undslippe”.

EU har tidligere ville forbyde import af pels fra disse fælder, men en politisk rævekage gjorde, at et importforbud blev ændret til en traktat om human fældefangst mellem EU, USA, Canada og Rusland. At kalde noget man har ville forbyde for sin grusomhed humant er selvfølgelig noget af en udfordring, men efter mange års dyreforsøg, hvor forskere i Canada har målt nøjagtigt, hvor længe det tager dyr at dø i forskellige fælder, har man nu udviklet nye fælder, der har fået denne betegnelse.

Dyreforsøgene bruges til at godkende fælder som humane. Men hvilke krav sætter man så til en human fælde? Producenter af fælder skal nu bevise, at 80% af alle små dyr mister bevidstheden efter 2 minutter i fælden. Større dyr som ulve, prærieulve og bævere må lide i 5 minutter. De sidste 20% vil lide betydeligt længere, f.eks. fordi de ikke er gået i fælden, som man havde forestillet sig.

Fælder er ikke-intelligente, derfor smækker de ofte om benet eller kroppen på andre dyr end de var beregnet til, her er det en hund, der mister poten.

Stephen Harris der er professor i biologi ved Bristol Universitet har set på forskningen og konkluderer:
“Standarden er ikke særlig høj. 20% af dem tager meget længere end 5 minutter før de dør og det er stadig en uacceptabel standard.”

I den kommende periode vil Europa- parlamentet skulle tage stilling til, hvordan denne sag skal udvikle sig videre.

Mange pelskraver på frakker stammer fra prærieulve (coyotes). Dyrene lever frit i Nordamerika, men jages for deres pels og fordi sammenstød med stadig tættere bebyggelse i visse områder gør, at de betragtes som skadedyr.

Dyrene fanges i fælder, som kan købes frit i USA, Rusland og Canada. Mange steder kan de sættes op på offentlige områder og sågar i nationalparker.

Fælderne er utroligt grusomme mod dyr af flere årsager. De er designet til at dræbe eller fastholde dyr. Men ingen kan sige om et dyr går i fælden på den måde som jægeren havde tænkt sig og ofte rammes helt andre arter, end man havde forventet med andre resultater.

Et godt eksempel på dette er de mange hunde og katte, som hvert år må lade livet, når de støder på en fælde under deres gåture. Andre gange er truede arter blevet ofrene.

De fælder som fastholder dyrene skaber intens frygt og stress i perioden fra dyrene fanges til fælden tjekkes igen, og dyrene dræbes med skud eller kølleslag.