Burhøns er om noget billedet på det industrielle landbrug. En fugl der ikke engang kan strække sine vinger og må leve hele livet stående på trådnet i et lille bur.

EU har siden 1999 arbejdet på et forbud mod burhøns og salg af æg fra burhøns. Loven er ikke ideel, da den åbner for at bruge såkaldte modificerede bure, selvom al forskning peger på, at dyrenes ikke får bedre velfærd i sådanne anlæg. I de modificerede bure skal der bl.a. være mulighed for at dyrene kan støvbade og bruge en siddepind.
 
Alligevel er EUs lovgivning vigtig. Ikke mindst fordi mange ægproducenter vil vælge helt at stoppe med at bruge bure i stedet for at investere i nye bure. Så selvom der ikke bliver tale om et totalt forbud mod bure, så vil millioner af høns alligevel komme til at leve i stalde, hvor de i det mindste kan strække deres vinger og vende sig om.
 
Når man ser hvor beskedent et fremskridt der egentlig bliver krævet af landbruget, som samtidig har haft 12 år til at gennemføre dette, så er det forstemmende, at lande som Polen har forsøgt at stoppe eller udskyde forbuddet. Naturligvis med den begrundelse, at man lettere kan tjene penge i en mere intensiv produktionsform som burhønseanlæg.
 
Anima har sammen med vores kollegaer over hele Europa presset på for, at der ikke sker nogen udskydelser af forbuddet og har bl.a. mødtes med Polens ambassade i Danmark for at levere et klart budskab.
 
Skuffende nok fik vi her at vide, at danske ægproducenter sælger de burhønseanlæg, som skrottes i Danmark til Polen, selvom avlerne ved, at de snart bliver ulovlige. Sikkert vel vidende, at der vil være manglende håndhævelse af loven og at man dermed dømmer tusinder af høns til fortsat at leve i ulovlige og grusomme bure.

Michele Danan fra organisationen-Compassion in World Farming udtaler: “Når lande som Polen beder om udsættelse af regler, som alle har kendt til i 12 år, så kan det ødelægge den politiske beslutsomhed på EU-niveau og det kan være farligt, hvis offentligheden ikke lægger et stærkt modpres”

Et ansigt i massen
Dyreværnsloven er baseret på beskyttelse af det enkelte dyr som individ. Det er ikke acceptabelt at et enkelt dyr bliver behandlet dårligt, uanset hvor mange dyr der måtte blive holdt i en besætning. Men et er, hvad der står i loven og noget andet er, hvordan denne fortolkes i praksis.
 
Ved at se i nogle af de supplerende love, som beskriver, hvordan enkelte dyrearter behandles, får man et godt indtryk. Hvor meget plads en slagtekylling tildeles, beregnes i loven ikke efter, hvor mange dyr der lever i en stald, men efter hvor mange kilo ”kød” der er per kvadratmeter.
 
Det er ikke svært at forestille sig, at hensynet til det enkelte dyr ikke er stort, når man skriver sådan i loven.
 
Kort og hårdt
Slagtekyllinger bliver udruget på et rugeri, hvorefter de skal transporteres og lever de næste 5 uger i en stald. Mange vil ikke overleve så længe, men de ”heldige”
vil herefter blive transporteret til slagteriet og herefter ende på grillbarer og i kølediske.
 
Den der lever skjult lever godt
Avisen 24 Timer bragte for nyligt en uge lang rapportage om slagtekyllingernes liv og måtte konstatere, at de ikke kunne få lov til at bruge et eneste billede fra danske kyllinge stalde eller slagterier. Kort forinden kunne Politiken strække den danske fjerkræbranche til at levere et enkelt foto til en artikelserie, hvorpå man absolut ikke så noget blod, selvom det var fra et slagteri. Fjerkræslagterierne forbød simpelthen billeder. Det skyldes Ifølge chefkonsulent Henrik Bunkenborg fra
Landbrug & Fødevarer, at “reaktionen på slagtebilleder i medierne er tit meget stærk og følelsesladet”.
 
Anne Gitte Elbronn fra Rose Poultry supplerer og siger “Det er meget, meget svært at forklare forbrugerne, hvad der sker, når et dyr dør”. Derfor har man så valgt at holde det skjult. For branchen ved kort sagt, at hvis danskerne fik mulighed for at se, hvordan dyrene bliver behandlet i et helt almindeligt opdræt af slagtekyllinger,
så ville lørdagskyllingen nok ryge af menuen.
 
Mandagskylling
Hvis fjerkræbranchens reklamekampagner har ville fortælle os om familiehygge og rare stunder, så må virkelighedens slagtekyllinger opleve en evig mandag. Deres liv er hårdt uden lindring eller beskyttelse og slutter med en grusom slagtning.
 
Du kan være med til at fortælle alle om kyllingernes forhold ved at dele Animas hjemmeside ”5 uger i helvede med dine venner” eller bestille folderen ”Du kan stoppe dyremishandling” og uddele den til dine venner og familie.
 
At reducere sit kødforbrug ved at fravælge kylling er nok det største enkeltstående
skridt, man kan træffe for dyrene. Du kan se lækre vegetariske opskrifter, der minder om kylling på vores hjemmside.