For nylig har NME.com beskrevet Goldfrapp som blid, sofistikeret og sexet som bare poker”, Ikke alene er forsangeren Alison Goldfrapp skøn og talentfuld, hun har også et ømt punkt overfor dyr. For kort tid siden satte Alison sig sammen med PETA for at diskutere mode og sko, samt hvorfor hun er modstander af dyremishandling.

Interview

Hvad ville du lave, hvis du ikke var med i et band?

Det ved jeg ikke – alt, hvad jeg har lavet, har ikke varet længe og er gået galt uanset om jeg har været servitrice eller bare lavet theen.

Har du selv nogle dyr hjemme eller voksede du op med dyr?
Ja. Jeg har en kat. Som yngre havde jeg et marsvin.

Hvad er dine vegetariske yndlingsspiser?
Broccoli, spinat og sesamfrø.

Det virker som om du er fascineret af dyr og de egenskaber, som dyr og mennesker har til fælles. Det ses tydeligt i jeres videoer og på omslagene til jeres albums. Hvad synes du om forholdet mellem mennesker og dyr, og hvad mener du om emner som f.eks. dyreforsøg og industrilandbrug?

Jeg synes, der er mange aspekter i forholdet mellem mennesker og dyr. Men kort sagt så synes mennesket altid at have været fascineret af dyrene lige fra hulemaleriernes tid og endda før. Nogen gange vil folk gerne have dyrene til at være mere menneskelige, og mennesker ønsker nogen gange at være mere ligesom dyrene. Det er et interessant område. Ethvert misbrug af dyr kan sidestilles med misbrug af mænd, kvinder eller børn.

Hvad synes du om folk, der går i pels?
Det er jeg imod.

Vi har hørt, at du er fast kunde hos Beyond Skin, et skofirma der ikke bruger animalske produkter. Mener du, det er vigtigt at folk søger efter ikke-animalske alternativer til beklædning?
Ja, det er vigtigt.

Og har du nogle anbefalinger om hvor folk kan købe dyrevenligt tøj og tilbehør?
Jeg kommer til at tænke på Vegetarian Shoes i Brighton.