Ted Leo har rejst USA tyndt de seneste år og har sammen med bandet Pharmacists lagt det amerikanske publikum for sine fødder. Ted blev vegetar siden slutningen af 1980'erne, og er i dag veganer. Ikke nok med det hele hans familie er vegetarer.

Fra sine rødder i hardcore og punk scenen, har Ted formet sit helt eget udtryk, der ikke helt lader sig beskrive. Det eneste vi ved, er at vi kan lide det, ligeså meget som vi elsker Ted for hans holdninger og store hjerte. Ikke alene lod han os lave infobord på hele den skandinaviske del af sin sidste tour, han gav os også en kopi af sit nye album Shake the sheets, som du kan vinde.

Vi talte med Ted inden et forrygende show i Malmø:

Har du nogen kæledyr:

Mine forældre fik en hund, da jeg var 19 år, og levede i Indiana. De bor i New Jersey, men på en måde var det også min hund. Den døde desværre sidste år, og vi er stadig meget kede af det.

Hvordan har du det med de ting, som dyr bliver udsat for i landbruget?

Det er meget svært for mig at se på den slags ting f.eks. til et show, og så at gå op og levere den oplevelse folk har betalt mig for. Det påvirker mig meget dybt og derfor beder jeg altid dyreretsgrupper om ikke at vise film fra slagterier til mine shows. Men på den anden side forstår jeg også hvor vigtigt den slags er, for at få folk til at forstå, hvor voldsomt og presserende det her er. Det er derfor jeg er veganer.

Men jeg elsker at blande politik og musik, så jeg er glad for at I er her med information til mine shows i Skandinavien.

Du har efter meget lang tid med hårdt arbejde fået succes og anerkendelse. Hvordan føles det?

Min sidste plade berørte folk mere end jeg troede den ville, og det blev også reflekteret i salget. Tingene er gået virkelig godt og det føles som om det er sket på en meget økologisk måde. I dag spiller vi for måske 3 gange så mange mennesker som tidligere, men det er den samme stemning, og det fortæller mig, at folk er der
for at høre os, og ikke fordi vi har et stort reklamebudget , og er på MTV News.

Hvad byder fremtiden på Ted Leo+Pharmacists:

Vi skal gøre vores tour færdig i Europa og derefter er der flere shows i USA og Australien. Vi arbejder hårdt, men det har jeg ikke noget imod.