Vi mødte Frej fra Sverige på Roskilde Festivalen, som udover at være et sympatisk menneske og veganer også havde startet labelet Djurandmir, som udgiver elektronisk musik. Han spiller også i det instrumentale band Slagsmålsklubben.

Vi fik også en snak med Kim fra bandet om vegetarisme, ungomsoprør og Jesus lidelser.....

ANIMA: Hvordan blev du interesseret i dyreret? Var der en bestemt hændelse eller person der inspirerede dig?

KIM: For mig personligt, var det en kombination af ungdomsoprør, ulækre film, menneskelig værdighed og et ønske om forandring – ikke mindst i mit eget liv.

ANIMA: Hvor længe har du været veganer og hvordan har det påvirket dit liv?

KIM: 6 år. Jeg har indtil for et halv år siden aldrig brudt mig om mad i det hele taget, jeg havde hellere ville kunne spise en pille der holdt mig mæt og sund. Den livsstil faldt desuden godt i hak med min tidligere ungdoms æstetiske ideal: at være tynd og bleg med matte øjne.
Nu har jeg lært både at værdsætte og lave mad, så jeg tænker ikke så meget over det længere. Selvfølgelig ser jeg stadig ned på feta, men det er på et mere afslappet niveau.

ANIMA: Fortæl lidt om Slagsmålsklubben - hvorfor dette navn og hvad spiller i for noget musik?

KIM: Joni i bandet fandt på navnet, jeg ved ikke hvorfor, men jeg antager at det siger noget om hans personlighed. Musikken er elektronisk, fyldt med trommer og melodier.

ANIMA: Hvilken mad kan du godt lide at spise? Har du en yndlingsopskrift?

KIM: Min favorit er svampe, stegte svampe, alting bliver godt med svampe, prøv fx svampe med spinat og hvidløg og lidt grøntsagsbouillon og lidt vegansk creme fraise – det bliver super godt. En avokado til dessert og du har lige fået dig en bid af regnbuen.

ANIMA: Hvordan tror du det kan være, at der er så mange musikere, der er vegetarer i forhold til resten af befolkningen?

KIM: Jeg tror det kommer i trender, jeg tror ikke der er ligeså mange unge musikere i dag som er vegetarer som for 5 år siden. Præcis som med alting andet reagerer den ”yngre generation” mod normen og selvom vegetarisme ikke er blevet en norm i samfundet som en helhed, så er det blevet det i flere grupper. Jeg ser faktisk flere og flere folk der spiser kød som et oprør mod deres omgivelser. Men for at svare på dit spørgsmål, så er musikeres, ligesom alle andre kunstneres, fornemmeste opgave jo at reflektere over den verden vi lever i – og begynder man at reflekterer lidt over dyreindustrien finder man hurtigt ud af at det ikke er noget man ønsker at støtte op om.

ANIMA: Hænger udtrykket i jeres musik sammen med jeres overbevisninger, og hvordan?

KIM: Vi laver instrumentalt musik, så hvis man vil vide hvor vi står må man, som du netop gør, spørge os…eller se os live…eller tolke vores lydtitler. Nummeret I don´t miss you rävbur er den der bedst beskriver vores holdning. Slagsmålsklubben bryder sig ikke om rævebure.

ANIMA: Er der et særligt emne indenfor dyreret, som optager dig mest?

KIM: Dyretransporter gennem Europa, hvor tætpakkede dyr tvinges til at leve i deres eget skidt tusinder af kilometer, sommetider gennem bidende kulde andre gange tropisk varme, får Jesus pinsler til at fremstå som en myres tissestråle i sammenligning. Fx hestetransporter fra det nordlige Sverige til Italien. Eftersom svenskere ikke selv spiser hest af ”moralske” årsager køres de til et land hvor folk er ligeglade med hvor koteletten kommer fra.

ANIMA: Har du selv nogen dyr?
Jeg havde en mus, Prins Ante, som voksede op hos mig. Det var meget sørgeligt da han døde i foråret.

ANIMA: Har du et tip til alle de unge dyreaktivister i Danmark?

KIM: Af de mest ekstreme veganere som jeg kendte da jeg var yngre, findes der ingen der i dag ikke spiser kød. Deres kamp virker til blot at have været for oprørets egen skyld. De ændrede ingenting, fordi folk ikke orker at lytte til drenge og piger som hele tiden er vrede…tværtimod blev de meget lette at affeje som löjliga feministveganjävlar.

Så mit bedste råd er: Gør det for din egen skyld, du bliver nødt til at forandre dig selv før du kan forandre andre. At leve et godt liv uden at dræbe dyr er et ligeså godt argument som ethvert andet.